Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/44

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
30
Haakon Haakonsſøn.

rende Kroningsſverdet[1]. Endelig kom Kong Haakon ſelv, ført af Erkebiſkop Sigurd og to andre Biſkopper. Ved Porten til Kongsgaarden, hvorfra man ſynes at være kommen umiddelbart ind paa Kirkegaarden, modtoges Kongen af en Procesſion af Gejſtlige, der ſtrax iſtemmede Reſponſoriet „ecce mitto angelum meum“, og førte Toget til Kirken. I Kirkedøren ſtod Cardinalen med tvende Biſkopper og ſine Klerke; iſtemmende en ny Sang, fulgte de Kongen op til Alteret. Derpaa blev der ſunget Mesſe, og Kroningen foregik nu med de ſædvanlige Ceremonier. Til denne hørte da ogſaa en Kronings-Ed, men da den ikke udtrykkeligt omtales, kan der ej have været noget ſynderligt ved den at bemerke, og den er ſaaledes rimeligviis kun aflagt i almindelige Udtryk. Da Mesſen var til Ende, vendte Kongen tilbage til ſit Herberge, fremdeles ledſaget af Erkebiſkoppen og de tvende Biſkopper, der ſang Lovſange til Gud, hvorefter Kongen afførte ſig Vielſesklæderne[2], og iførte ſig det egentlige Kongeſkrud, idet han fremdeles beholdt Kronen paa Hovedet og bar den hele Dagen. Siden gik han med ſit Følge ned til Feſthallen. Ved den lille Chriſtkirke mødte han Cardinalen, der ſluttede ſig til ham, og gik ved hans Side den øvrige Deel af Vejen. Hele Folkeſkaren fulgte bagefter. Det til Feſthall indrettede Nauſt ſaa nu nok ſaa prægtigt ud; det var overalt behængt med farvet Klæde, og paa Bænkene laa ſmukke Hynder, betrukne med Peld og guldindvirket Silke. Kongen tog Plads i ſit Højſæde, der var anbragt paa den nordre Side ved de indre Stave, paa hans højre Side ſad Cardinalen, dernæſt Erkebiſkoppen, ſaa Biſkoppen af Bergen, derefter de øvrige Biſkopper, og fremdeles, lige ned til den Vegg, der vendte ned mod Søen, Abbederne, Priorerne, Provſterne og de øvrige Gejſtlige. Paa Kongens venſtre Side ſad Dronningen, dernæſt hendes Moder, Hertuginde Ragnhild, derefter Kongens egtefødde Datter, Chriſtina, og hans naturlige Datter, Fru Cecilia, hvis Mand, Hr. Gregorius, Aaret forud var død; derefter Hertug Skules Datter, Fru Ragndid, ſandſynligviis paa denne Tid Abbedisſe i Reins Kloſter[3], ſaa de øvrige Abbedisſer, og endelig de andre fornemme tilſtedeværende Damer. Lige overfor Kongens Højſæde var et andet, hvor hans Søn, Kong Haakon den unge ſad tilligemed Knut Jarl og Sigurd Kongsſøn; til begge Sider fra dem ſad Lendermændene. I den ſydlige Deel af Hallen ſtode tretten Rader Borde

  1. Saaledes Flatøbogen og de øvrige bedre Codices. Cod. Frisianus har „vigslugull“, Kroningsringen, hvilket aabenbart er urigtigt.
  2. Disſe beſtode fornemmelig i den ſaakaldte Dalmatica, der egentlig var et gejſtligt Klædebond, og derfor kun ſkulde bæres under ſelve Kronings- eller Indvielſes-Akten. Det var en lang, hvid, linned Talar.
  3. Se ovenf. III. S. 981.