Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/468

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
454
Magnus Haakonsſøn.


tes til den ſkotſke Konge. Enkelte af Raadgiverne gjorde Indvendinger, men Kongens Mening fik dog Overhaand, og ſaaledes ſamtykkede da omſider alle i, at Øerne ſolgtes, eller mod en vis Betaling afſtodes til Kongen af Skotland. Hvor længe disſe Underhandlinger varede, ſiges ikke, men vi erfare kun, at Reginald tilbragte hele Vinteren 1265—66 i Norge, hvoraf det da maaſkee kan ſluttes, at de medtoge temmelig lang Tid, eller rettere, at det varede en god Stund, inden den kloge Reginald fik Kong Magnus overtalt til at gaa ind paa Forſlaget. En Præliminær-Traktat blev nu ſluttet mellem Reginald og Kong Magnus eller dennes Fuldmægtig, ved hvilken de Betingelſer aftaltes og vedtoges, der ſiden opſtilledes.i det egentlige Fredsdocument, hvorom vi ſtrax nedenfor ſkulle handle. Med vel forrettet Sag vendte ſaaledes Herr Reginald, ſom han kaldes, tilbage til Skotland om Vaaren 1266. Hans Erende, ſiger den ſamtidige melroſiſke Annaliſt, hans Kloſterbroder, var udført til alle Skoters Tilfredshed; dette havde ikke hidtil nogen anden af Skoternes Sønner kunnet ſætte igjennem, og det lykkedes kun denne Munk, en ſaare viis og i gejſtlig Veltalenhed udmerket Mand, der i Sandhed gjorde ſit Huus (Kloſtret) fortjent til alle fremtidige ſkotſke Kongers Taknemmelighed og Yndeſt, hvis ellers ikke Kongerne ſelv ſkulde befindes utaknemmelige, gjengjeldende godt med ondt, hvilket Gud afvende fra enhver chriſten Konges Hjerte! Saa ſtor Priis ſatte Skoterne paa denne Erhvervelſe af Syderøerne for deres Rige[1].

Strax efter at Reginald var afrejſt, ſendte Kong Magnus et Geſandtſkab, beſtaaende af Kanſler Aſkatin og Lendermanden Andres Nikolasſøn, til Skotland for at afſlutte den endelige Tractat; naar dette var ſkeet, ſkulde Overeenskomſten beſværges ſaavel af de norſke Geſandter, paa Kong Magnus’s, ſom af to ſkotſke Stormænd paa Kong Alexanders Vegne, og et Document opſættes over den hele Art, der i to ligelydende Exemplarer, gjenſidigt beſeglede af begge Konger, ſkulde nedlægges i det norſke og det ſkotſke Rigs-Archiv. Saaledes meddeeltes i den Tid Ratificationerne: vi have tidligere ſeet et lignende Exempel i Tractaten med Lübeck af 1250[2]. Geſandterne have derfor ved deres Ankomſt neppe underhandlet om Sagens Realitet, men alene om Formerne; Sagen i ſig ſelv var allerede afgjort. Dette kan ogſaa ſees deraf, at uagtet Geſand-

  1. Chron. de Mailros. Da denne allerede fra det 12te Aarhundrede kun indeholder ſamtidige fra Tid til anden indtegnede Notitſer, maa altſaa den her meddeelte Underretning anſees ſom hævet over enhver Tvivl; den er ſkreven af en af Reginalds egne Kammerater, der ſelv var tilſtede baade ved hans Afrejſe og Hjemkomſt, og af hans egen Mund kunde høre, hvorledes det var gaaet ham.
  2. Se ovenfor, Side 76.