Udrustningerne – hvorved da rimeligviis de i Aaret forud byggede Skibe kom til Gode – og begav sig syd til Dumfries, hvorfra der kun er et kort Stykke Vej over til Man. Denne Vej behøvede han dog ikke at tilbagelægge, thi Magnus mødte ham allerede ved Dumfries, og faldt ham ganske til Fode. Han gik ham til Haande, erklærede sig for hans Vasal, og aflagde ham Lenshylding, kun paa det Vilkaar, at han for sig og sine skulde have et sikkert Tilflugtssted i Skotland, hvis Norges Konge angreb ham for at hevne hans Frafald; derimod skulde han, naar det behøvedes, stille til den skotske Konges Tjeneste ti Krigsskibe, fem paa 24 og fem paa 12 Aarer. Umiddelbart derefter; sendte Kong Alexander Jarlerne Villjam af Moray og Alexander af Buchan saavel som Alan Durward, med en betydelig Skare deels indfødde deels lejede Krigere, til de egentlige Syderøer, for at erobre dem[1]. Ogsaa dette lykkedes, da der for Øjeblikket var liden eller ingen Styrke til Øernes Forsvar. Angus paa Ila og mange af dem, som Aaret forud havde fulgt Kong Haakon, underkastede sig nu Skoterne. De Forrædere, siger Fordun, efter hvis Opmuntring den norske Konge var kommen til Skotland, bleve deels dræbte i Kamp, deels forjagede; nogle af de fornemste bleve hængte, og en stor Mængde Bytte samlet paa Øerne. Kun Kong Duggall vidste at vogte sig saa godt paa sine Skibe, og rimeligviis at flygte til fjernere, men afsidesliggende Egne, at man ikke fik fat paa ham[2]. Endelig sendtes en Hær mod Katnesingerne, til Straf, siges der, fordi de havde udredet den Contribution, som Kong Haakon havde paalagt dem. Sandsynligviis havde de endog hyldet Kong Haakon. De skotske Krigsmænd toge meget Gods fra Katnesingerne; det tillægges ikke, om det skede ved Plyndring, eller efter Overeenskomst: dette sidste synes dog at ligge mere i Ordene og stemme nøjere med de forhaandenværende Omstændigheder. Det heed endog, at de vilde herje over paa Orknøerne, hvilket bestemte Agmund Krøkedans, der just nu var
- ↑ At ogsaa Jarlen af Mar og Galloway-Folkene vare med paa dette Tog, sees af denne Jarls Regnskab som „Chamberlain“ for 1264, hvor der staar: Item en yderligere Udgift af 30 Pd. 13 Sh. 6 Pence til Fortæring for 200 Sergeanter, som Jarlen af Mar førte med sig til Øerne, efter Kongens Befaling, om Sommeren 1264. Derhos bemerkes, at bemeldte Jarl af Mar fik af Kongsgaardene paa Cantyre fra Pinseterminen 1264 20 Kjør for 3 Pd., og overlod dem til Galloway-Mændene, der manglede Victualier.
- ↑ Fordun, X. 18. Kong Magnus’s Saga, Cap. 4. Her seer det ved første Øjekast ud, som om dette henføres til 1265, men ved nærmere Sammenholden med Cap. 2 erfarer man dog at det er Sommeren 1264, som menes. Ligeledes seer det ud, som om der ej alene skede et Tog fra Skotland lige til Man, men og som om dette Tog skede efter Toget til Syderøerne. Angivelsen er dog kun løselig, og Fordun har her vistnok det rette.
