Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/463

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
449
1264. Skoterne erobre Syder-Øerne.


Det er ovenfor nævnt, at efter de ſkotſke Beretninger ſkal Kong Haakon have modtaget ſkriftlig Opfordring fra flere af Skotlands Magnater om at komme til Landet og bekrige Kong Alexander. Den ſkotſke Hiſtorieſkriver Fordun ſiger, at efter eet Sagn ſkulde Kong Haakon før ſin Død have ſendt disſe Breve til Kong Alexander, for at han kunde tage ſig vare for de Forrædere, der omgave ham: han erklærer dog dette Sagn for uſandſynligt, og volder det for rigtigere, hvad andre berettede, at Nordmændene efter Kong Haakons Død under Kongens Segl tilſkreve ham et Brev, hvori de advarede ham for visſe mægtige Mænd i Landet, uden at dog denne Beſkyldning var grundet, men kun for at han i ſin Harme ſkulde afſtraffe dem, og hans egen Magt derved ſaaledes ſvækkes, at han og hans Rige let kunde blive undertvunget[1]. Begge Beretninger ſynes i denne Skikkelſe lidet rimelige; imidlertid maa der dog vel ligge noget til Grund derfor, og naar man ſeer hen til den ſærdeles Uvilje, hvormed Biſkop Henrik og Konſter Aſkatin bleve modtagne, ſaa friſtes man til at tro, at de enten ſelv medbragte det her omtalte Brev, hvad nu dets Indhold kan have været, eller at Brevet tidligere har været affærdiget, ſaa at Geſandterne netop indtraf, da Forbitrelſen derover var ſtegen til det højeſte. At flere af de ſkotſke Stormænd maa være blevne compromitterede, ſynes utvivlſomt; men Nordmændene handlede uklogt ved at lade det komme dertil, uden forud at være ſikre paa, at de Misfornøjede vare ſterke nok til at begynde en aabenbar; Opſtand. Thi ellers vilde de kun blive nødſagede til at anſtille ſig ſaameget mere loyale, og viſe ſaa meget ſtørre Iver for deres Konges Interesſer. Og dette blev nu ogſaa Tilfældet. Der ſynes nu kun een Vilje at have beſjælet alle Skoterne, den at tage Hevn for Nordmændenes Angreb, og erobre Øerne. Byerne forſtrakte Kongen med Pengelaan, ej alene til Udruſtninger, men ogſaa til at kjøbe Tilhængere paa Øerne[2]. Der blev gjort betydelige Udruſtninger, fornemmelig, ſom det heed, imod Kong Magnus paa Man. Da han hørte, hvilket Uvejr der truede ham, og vidſte at Nordmændenes Flaade nu hverken var ſterk nok eller nær nok til at underſtøtte ham, blev han overmaade bange, og lod ſtrax ved Geſandter anholde om Grid, for at han ſiden perſonligt kunde indfinde ſig hos Kongen og underhandle. Alexander tilſtod ham Grid, men fortſatte dog

  1. Fordun, X. 16. Ogſaa Wyntoun taler herom, VII. X. 215—234.
  2. Man ſeer ſaaledes, at Staden Perth laante Kongen 50 Pund, hvoraf de 10 udbetaltes af Sheriffen i Perth til en Chriſtinus af Ila, der ſaaledes maa have været en mægtig Mand, hvis Hengivenhed Kongen vilde ſikre ſig. De øvrige Byer have viſtnok ogſaa ſkaffet Penge lige ſaavel ſom Perth. Se Sheriffen, John de Cambrun’s Regnſkab i de oven omtalte Chamberlains Rolls.