Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/462

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
448
Haakon Haakonsſøn.


bage med uforrettet Sag, og Aſkatin drog ſtrax efter til Norge, for at berette Kong Magnus det uheldige Udfald af Sendelſen. Allerede tidligere var Agmund Krøkedans og Erik Duggallsſøn komne til Norge med en Deel af de paa Orknøerne tilbageblevne Krigere, og havde berettet, at Skoterne vare intet mindre end fredeligt ſtemte[1]. Kong Magnus havde derfor, endnu forinden Sira Aſkatin indtraf, ſendt Agmund tilbage til Orknøerne ſom Overbefalingsmand over Krigsſtyrken, og ſandſynligviis med nogle flere Tropper, ligeſom han ogſaa ſendte Erik Duggallsſøn med en Attenſesſe, bemandet af Hirdmænd, Gjeſter og Kjerteſvende, til Syderøerne, befalende ham paa Vejen at medtage fra Orknøerne tvende Skibe, under Befaling af Jon Thjore og Erik Boſe. Det var ſaaledes ikke Kong Magnus’s Henſigt, at afbryde alle Krigsforetagender, end ſige at ſøge Freden paa nogen uhæderlig Maade, modløſt opgivende alt. Han vilde vel underhandle, men kun med en tilſtrækkelig Styrke i Baghaanden til at give ſine Fordringer Eftertryk; han var viſtnok beredt til, om det ſkulde behøves, for Fredens Skyld at gjøre Indrømmelſer, men ingen vanærende, og kun mod en ſømmelig Erſtatning. En anden Sag var, at Kong Haakons Død gav det hele Krigsforetagende en anden Vending, thi hans Perſonlighed var alt for mægtig og indgribende, til at den kunde ſavnes uden følelig Skade for den Sag, han ſkulde lede. Det var alene hans Død, hverken Stormen eller det forholdsviis ubetydelige Folketal, der udbredte den mørke, nedſlagne Stemning blandt hans Folk, ſom gav ſig Luft i den ovenfor omtalte Folkeviſe, og af hvilken Kong Alexander og hans Raadgivere ſærdeles godt forſtode at benytte ſig. Alexander[2] erfarede paa een og ſamme Dag Kong Haakons Død, og at hans Dronning den 21de Januar havde født ham en Søn. Hele Riget, ſiger Fordun, gjenlød af Jubel over dette dobbelte Glædesbudſkab.

  1. Dette ſees deraf, at Brudſtykket af Kong Magnus’s Saga Cap. 1 begynder med Ordene …… „ſtor Hær, ſom havde været veſter med Kong Haakon, og nu meldte at det ſaa ufredeligt ud i Veſterlandene“, og at Cap. 2 lader Kongen ſende Agmund Krøkedans og Erik Duggallsſøn veſter, uagtet der tidligere udtrykkeligt ſiges, at den eneſte Lendermand, der vendte tilbage ſtrax efter Togets Ende, var Eiliv i Nauſtdal, med andre Ord, at i det mindſte Agmund Krøkedans var en af dem, ſom da blev tilbage. Agmund maa ſaaledes i Mellemtiden være kommen til Norge, og det rimeligſte er da, at han fulgte med hiin „ſtore Hær“, eller den Deel deraf, om hvis Hjemkomſt Cap. 1 aabenbart handler. Maaſkee at Agmund og Erik kom ſenere ved Vintertide, efter Kongens Død, for at melde denne.
  2. Fordun, X. 18. Wyntoun, X. 235—246. Alexanders Søn af ſamme Navn var fød i Jedworth den 21de Januar: det var altſaa ſtrax efter denne Dag, at ſaavel Sønnens Fødſel ſom Kong Haakons Død meldtes Alexander, der ej ſelv ſynes at have været i Jedworth, da Sønnen fødtes.