Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/459

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
445
Borge, Borgbeſætninger, Borgara-Ret.

Borgene ſelv bleve til. Artiklerne ere meget ſtrenge, og ſynes at tyde paa at de Folk, hvilke de gjaldt, maa have været vilde og urolige Karle, der blot ved ſlig Strenghed kunde holdes i tilbørlig Tøjle. Heraf maa man ſlutte, at mange af dem, eller maaſke de fleſte, have været Udlændinger, ſandſynligviis Tydſkere. Dette ſynes ogſaa at fremgaa af flere fremmede Udtryk i ſelve Skraaen, der for Reſten er paa godt Norſk„ Man ſeer, at Befalingsmanden kaldtes Foged (fólguti, rettere fógeti), aldeles ligeſom den tydſke „Burg-Vogt“; Beſætningen inddeltes i Mænd „á vapn“, der betragtedes ſom Officierer, og Hirddrenge, der maa have været menige Krigere; nogle vare ogſaa Skytter[1], det vil ſige Armbryſt-Skytter; for ſaa vidt der havdes Kaſtemaſkiner, foreſtode de vel ogſaa Brugen af disſe. Skytterne vare vel fornemmelig Udlændinger, da Armbrøſtet eller Laasbuen ikke var noget nationalt norſk Vaaben, derimod tør det vel hænde at flere af Mændene á vapn; eller Officiererne, vare Nordmænd og kongelige Hirdmænd; i det mindſte finde vi ſenere, ſom det vil ſees, Titelen á vápn (aa Vaaben, Væbner) brugelig ſom det førſte Trin til Riddertitlen, da denne var traadt i Stedet for Skotilſveinstitlen, ſaaledes at, ligeſom man tidligere maatte blive Hirdmand førend man blev Skutilſvein, maatte man nu blive Væbner førend man blev Ridder. Borg-Retten bød, at hver den, der begik Manddrab, ſkulde miſte Livet; ſtak eller hug han til en Mand, ſkulde han miſte Haanden. Den ſom drog Sverd eller Kniv mod ſin Kammerat i vred Hu, ſkulde ligge i Stokken ſyv Dage paa Vand og Brød, den ſom kaldte en anden Tyv eller med andre Ukvemsord, ſkulde i alle „Borgarernes“ Nærværelſe bede ham om Tilgivelſe og ſige at han løj ſom en Skalk. Men hvis en Hirddreng ſlog en Væbner, ſkulde han miſte ſin Haand, og kaldte han en Væbner Tyv e. a. d., ſkulde han ſtinges gjennem ſin Arm. Dette var nemlig Subordinations-Forſeelſe. Den ſom ſtjal til en Ertogs Verd, ſkulde kagſtryges og jages ud af „Huſet“. Den ſom ſtjal til en Øres Verd, ſkulde miſte Øret og ligeledes jages ud; den ſom ſtjal til to Øres Verd ſkulde hænges. Den Væbner, ſom forſømte ſin Vagt, medens Fienden laa for Huſet, ſkulde have tabt ſine Vaaben og Ejendele inden Huſet, til Fordeling mellem hans Kamerater; i Fredstid ſlap han med at bøde en Tønde Bjor (tydſk Øl). Enhver Hirddreng, der forſømte Vagt i Belejringstid, ſkulde ligge en Maaned i Stokken paa Vand og Brød; ſkede det i Fredstid, ſkulde han dukkes under Vand fuldt paaklædt. Kvindefred ſkulde iagttages efter Lovens Bydende. Hvo ſom ſteg over Planker eller krøb

  1. „Skytte“ kaldes her ikke skyti, men skytta, hvilket aabenbart minder om det tydſke „Schütze“.