Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/458

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
444
Haakon Haakonsſøn.

ſee, hvorledes der fremdeles udgik Søtog efter gammel Skik fra Norge, lige hen imod Aarhundredets Slutning, hvilket dog viſt ikke havde fundet Sted, derſom ikke Kong Haakons Krigstog havde givet den nationale Maade at kæmpe paa og i det hele taget Folkets krigerſke Aand et nyt Opſving. Imidlertid ſporede man dog det nye Syſtems Indvirkninger i flere Henſeender. Allerede Sverre havde givet Exemplet med Lejetropper, og om man end ikke finder udtrykkeligt omtalt, at ſaadanne have været anvendte i de paafølgende Tronkrige, ſaa havde man dog Exemplet for ſig i Sverige, hvor blandt andet de misfornøjede Folkunger førte en Lejehær af tydſke og vendiſke Tropper med ſig, da de mødte Byrge Jarl ved Herrevadsbro[1]. Ja man ſeer endog at Nordmændene ſelv, ſaavel ſom de Danſke, lode ſig leje til at kæmpe i fremmede Lande, og at udenlandſke Fyrſter ſendte Folk til Norden for at hverve Krigere. Der fortælles ſaaledes udtrykkeligt, at da den engelſke Konge Henrik den 3die i Aaret 1242 agtede at bekrige Frankrige, lod han hverve Soldater (soudoyers) i Tydſkland, i Danmark og i Norge[2]. De, ſom han fik fra Norge, have vel for en ſtor Deel været Levningerne af Hertug Skules Parti eller Vaarbelgerne, der viſtnok ikke, hvor mild Kong Haakon end kan have været, følte ſig vel til Mode hjemme i Landet; man kan ogſaa tænke ſig, at flere af Haakons egne Krigere, ligeſom hine Birkebeiner og Bagler, der efter Fredsſlutningen 1208 gjorde Toget til Suderøerne, betragtede Freden kun ſom en Uvirkſomheds-Tilſtand og derfor gjerne grebe Lejligheden til at komme ud. De mange Borge, der rejſte ſig i Kong Haakons Tid, og hvori der maatte underholdes ſtadig Beſætning, vare i ſig ſelv Efterligninger af fremmede Mønſtre, og for Beſætningerne blev der ſaaledes ogſaa givet ſtrenge Artikler, ganſke i Lighed med de udenlandſke Borg-Love. En ſaadan Borgſkraa have vi endnu tilbage i den ſaakaldte Borgara-Ret. (ved „Borgarar“ forſtaaes naturligviis her de Krigere, der danne Garniſonen), om hvilken det ſiges at den værdige Kong Haakon lod den ſætte ſammen, og bed, at den ſkulde anholdes og iagttages i alle „Huus“ (d. e. Borge) i Norge. Der ſtaar rigtignok ikke tilføjet, hvilken Kong Haakon dette var, men da Afſkriften ſelv ikke er yngre end 1325, og Kongen desuden ikke kaldes „den kronede“, hvilket var det ſædvanlige Tilnavn for Kong Haakons Sønneſøn, er der al Grund til at antage, at det er ham, der menes, ſaa meget mere ſom det i ſig ſelv er det rimeligſte, at Skraaen blev given af den ſamme Konge, under hvilken

  1. Se ovenfor S. 90.
  2. Chroniques de St. Denys; Rerum Gall. Scr. XXI, P. 112: Le roy Henry fist faire ses garnisons pour passer mer, et manda sodoyers en Alemaigne, et en Danemarch et en Norvée.