Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/454

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
440
Haakon Haakonssøn.

baade ere færre og bestemtere afgrændsede, faa at de for største Delen allerede fra den ældste Tid vare betegnede som saadanne, og tagne i Brug. Dog synes man af de tidligere omtalte Tillægs-Lovbestemmelser, hvad enten de nu skrive sig fra Kong Haakon Sverressøn eller Haakon Haakonssøn, at kunne slutte, at flere Strækninger, især i det nordlige Norge, maa have været opryddede i Slutningen af det 12te og 13de Aarhundrede; og Befolkningen var selv vistnok i stadigt Tiltagende gjennem hele det 13de og første Halvdeel af det 14de Aarhundrede indtil den store Pest. Til denne Befolkning i selve Norge maa man for øvrigt ogsaa regne Befolkningen paa Færøerne, Hjaltland, Orknøerne og Syderøerne, og efter 1264 ogsaa paa Island og Grønland, for at faa det fuldstændige Antal paa alle dem, der erkjendte Norges Konge for sin Overherre. Men Antallet af denne Befolkning, lagt til hiin, formaar neppe at naa det tiende Hundredetusende.

Skikke, Sæder og Omgangstone hos alle disse Mennesker maa under Kong Haakons langvarige Regjering og ved de hyppige Forbindelser, hvori Norge nu stod med Udlandet, have undergaaet en ikke ringe Forandring, idetmindste ved Hoffet, i de højere Kredse, samt i og ved Byerne. Vi have seet, hvilken Pragt og Luxus der herskede ved Kong Haakons Kroning; dette var nu vistnok en overordentlig Lejlighed, men allerede af Beskrivelsen over, hvorledes det gik til og saa ud i Dronningens Sovekammer, da Kongen meldte hende hendes Faders Oprør, seer man at kostbare Stoffer endogsaa i det daglige anvendtes baade til Klædedragt og Bohave; Kongen benyttede, som man seer, i Regelen Bordtøj af Sølv, tildeels forgyldt; Viin begyndte allerede mere og mere at blive den sædvanlige Drik ved fornemme Mænds Gjestebud. Paa Landet derimod, i mere afsides liggende Egne, kunde det dog ogsaa gaa simpelt og gammeldags nok til, endog hos højfornemme Mænd, dog vel især, naar disse selv hørte til hvad man kunde kalde den gamle Skole. Dette seer man af hvad der fortælles om Thorgils Skardes Ophold i Sogn, den første Vinter, han tilbragte i Norge (1244–1245). Thorgils Skarde var først hos en Mand ved Navn Erik, paa hvis Skib han var kommen fra Island, og som siden indbød ham til sig i Sogn; men i et Selskab hos Erik blev han kjendt med Lendermanden Brynjulf Jonssøn paa Hvaal, den fornemste Mand i Heredet, og flyttede efter dennes Indbydelse til ham; han havde nemlig allerede før erklæret, at han helst vilde være hos den fornemste. Hos Brynjulf gik det meget herligt til i alle Maader, og der blev drukket meget i Julen, dog ikke Viin førend Nytaarsdag, og ud paa Aftenen, ellers kun Øl. I dette Selskab bleve de fleste berusede, og der forefaldt heftige Slagsmaal, ganske paa gammel Viis, saa at man ved at læse herom skulde tro at man befandt sig i Egil Skallagrimssøns Ti-