Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/454

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
440
Haakon Haakonsſøn.

baade ere færre og beſtemtere afgrændſede, faa at de for ſtørſte Delen allerede fra den ældſte Tid vare betegnede ſom ſaadanne, og tagne i Brug. Dog ſynes man af de tidligere omtalte Tillægs-Lovbeſtemmelſer, hvad enten de nu ſkrive ſig fra Kong Haakon Sverresſøn eller Haakon Haakonsſøn, at kunne ſlutte, at flere Strækninger, iſær i det nordlige Norge, maa have været opryddede i Slutningen af det 12te og 13de Aarhundrede; og Befolkningen var ſelv viſtnok i ſtadigt Tiltagende gjennem hele det 13de og førſte Halvdeel af det 14de Aarhundrede indtil den ſtore Peſt. Til denne Befolkning i ſelve Norge maa man for øvrigt ogſaa regne Befolkningen paa Færøerne, Hjaltland, Orknøerne og Syderøerne, og efter 1264 ogſaa paa Island og Grønland, for at faa det fuldſtændige Antal paa alle dem, der erkjendte Norges Konge for ſin Overherre. Men Antallet af denne Befolkning, lagt til hiin, formaar neppe at naa det tiende Hundredetuſende.

Skikke, Sæder og Omgangstone hos alle disſe Menneſker maa under Kong Haakons langvarige Regjering og ved de hyppige Forbindelſer, hvori Norge nu ſtod med Udlandet, have undergaaet en ikke ringe Forandring, idetmindſte ved Hoffet, i de højere Kredſe, ſamt i og ved Byerne. Vi have ſeet, hvilken Pragt og Luxus der herſkede ved Kong Haakons Kroning; dette var nu viſtnok en overordentlig Lejlighed, men allerede af Beſkrivelſen over, hvorledes det gik til og ſaa ud i Dronningens Sovekammer, da Kongen meldte hende hendes Faders Oprør, ſeer man at koſtbare Stoffer endogſaa i det daglige anvendtes baade til Klædedragt og Bohave; Kongen benyttede, ſom man ſeer, i Regelen Bordtøj af Sølv, tildeels forgyldt; Viin begyndte allerede mere og mere at blive den ſædvanlige Drik ved fornemme Mænds Gjeſtebud. Paa Landet derimod, i mere afſides liggende Egne, kunde det dog ogſaa gaa ſimpelt og gammeldags nok til, endog hos højfornemme Mænd, dog vel iſær, naar disſe ſelv hørte til hvad man kunde kalde den gamle Skole. Dette ſeer man af hvad der fortælles om Thorgils Skardes Ophold i Sogn, den førſte Vinter, han tilbragte i Norge (1244—1245). Thorgils Skarde var førſt hos en Mand ved Navn Erik, paa hvis Skib han var kommen fra Island, og ſom ſiden indbød ham til ſig i Sogn; men i et Selſkab hos Erik blev han kjendt med Lendermanden Brynjulf Jonsſøn paa Hvaal, den fornemſte Mand i Heredet, og flyttede efter dennes Indbydelſe til ham; han havde nemlig allerede før erklæret, at han helſt vilde være hos den fornemſte. Hos Brynjulf gik det meget herligt til i alle Maader, og der blev drukket meget i Julen, dog ikke Viin førend Nytaarsdag, og ud paa Aftenen, ellers kun Øl. I dette Selſkab bleve de fleſte beruſede, og der forefaldt heftige Slagsmaal, ganſke paa gammel Viis, ſaa at man ved at læſe herom ſkulde tro at man befandt ſig i Egil Skallagrimsſøns Ti-