uagtet der ikke kan være Tvivl om, at saadanne maa have været til. Det er muligt, at enddeel Bracteater, der forefindes, tilhøre ham, men med Vished kan det ikke paastaaes.
Vi have i det Foregaaende seet mange Beviis paa, at der i den sidste Periode af Haakons Regjeringstid, da Borgerkrigene vare tilendebragte og de Saar, som de havde slaaet, vare lægede, maa have hersket megen Velvære og Tilfredshed blandt Folket. Endog de store Pengesummer, som Kong Haakon ved forskjellige Lejligheder udgav, og de betydelige Udrustninger, han saa sig istand til at gjøre, vidner om, at der maa have været etslags Overflod i Landet, thi ellers vilde vel neppe de kongelige Kasser have været saa vel forsynede. Afgifterne maa have været ordentligt og fuldstændigt betalte. Hvor stor Folkemængden var paa hiin Tid, kan man efter de forhaandenværende Data heel vanskeligt, idet højeste kun tilnærmelsesviis og usikkert, bestemme, forsaa vidt den før omtalte Angivelse af, hvor mange Folk der skulde stilles ved fuld Almenning, kan afgive nogen Maalestok[1]. Dette var 33600 Mand, men kun for Skibrede- eller Kyst-Districterne; hvad der kunde eller skulde stilles fra de andre Districter Oplandene, Jemteland m. m., regnedes ikke hertil. Ansees nu hiint Tal for i Gjennemsnit at repræsentere en Tiendedeel af Befolkningen[2], og regne vi for de indre Districter to Trediedele af Antallet for hine, bliver det hele dog kun 560000 Mennesker; og det er vel heller ikke sandsynligt at Norge paa den Tid havde stort flere. Men Europas øvrige Lande vare i Forhold omtrent ligesaa tyndt befolkede, eller maaskee end mere, i Forhold til hvad de ere nu. Navnlig maa man antage at dette var Tilfældet med England, der først i den aller sidste Tid har faaet sin overordentlige Tilvext i Befolkningen, og ligeledes med Sverige og Danmark. Disse Landes Beskaffenhed gjør det sandsynligt, at forholdsviis større Dele af dem endnu vare bevoxede med Skov og uopryddede, end i Norge, hvor Fordelingen af Fjeld- og Dal- eller Slette-Land er saa skarpt udpræget, og derfor de til Oprydning og Bebyggelse skikkede Egne
- ↑ Se ovenfor II. S. 982. Angivelsen synes, sammenlignet med den i den ældre Gulathingslov, at maatte henføres til det 13de Aarhundrede, se ovenfor II. S. 982.
- ↑ Som bekjendt, kunde man gaa lige til hver 7de Mand: da man dog neppe nogensinde gik saa vidt, kan man vel med største Sandsynlighed regne hver tiende.
