Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/453

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
439
1263. Indre Forhold i Norge.

uagtet der ikke kan være Tvivl om, at ſaadanne maa have været til. Det er muligt, at enddeel Bracteater, der forefindes, tilhøre ham, men med Vished kan det ikke paaſtaaes.

49. Folkets Tilſtand og Vilkaar, Skikke og Sæder under Kong Haakons Regjeringstid.


Vi have i det Foregaaende ſeet mange Beviis paa, at der i den ſidſte Periode af Haakons Regjeringstid, da Borgerkrigene vare tilendebragte og de Saar, ſom de havde ſlaaet, vare lægede, maa have herſket megen Velvære og Tilfredshed blandt Folket. Endog de ſtore Pengeſummer, ſom Kong Haakon ved forſkjellige Lejligheder udgav, og de betydelige Udruſtninger, han ſaa ſig iſtand til at gjøre, vidner om, at der maa have været etſlags Overflod i Landet, thi ellers vilde vel neppe de kongelige Kasſer have været ſaa vel forſynede. Afgifterne maa have været ordentligt og fuldſtændigt betalte. Hvor ſtor Folkemængden var paa hiin Tid, kan man efter de forhaandenværende Data heel vanſkeligt, idet højeſte kun tilnærmelſesviis og uſikkert, beſtemme, forſaa vidt den før omtalte Angivelſe af, hvor mange Folk der ſkulde ſtilles ved fuld Almenning, kan afgive nogen Maaleſtok[1]. Dette var 33600 Mand, men kun for Skibrede- eller Kyſt-Diſtricterne; hvad der kunde eller ſkulde ſtilles fra de andre Diſtricter Oplandene, Jemteland m. m., regnedes ikke hertil. Anſees nu hiint Tal for i Gjennemſnit at repræſentere en Tiendedeel af Befolkningen[2], og regne vi for de indre Diſtricter to Trediedele af Antallet for hine, bliver det hele dog kun 560000 Menneſker; og det er vel heller ikke ſandſynligt at Norge paa den Tid havde ſtort flere. Men Europas øvrige Lande vare i Forhold omtrent ligeſaa tyndt befolkede, eller maaſkee end mere, i Forhold til hvad de ere nu. Navnlig maa man antage at dette var Tilfældet med England, der førſt i den aller ſidſte Tid har faaet ſin overordentlige Tilvext i Befolkningen, og ligeledes med Sverige og Danmark. Disſe Landes Beſkaffenhed gjør det ſandſynligt, at forholdsviis ſtørre Dele af dem endnu vare bevoxede med Skov og uopryddede, end i Norge, hvor Fordelingen af Fjeld- og Dal- eller Slette-Land er ſaa ſkarpt udpræget, og derfor de til Oprydning og Bebyggelſe ſkikkede Egne

  1. Se ovenfor II. S. 982. Angivelſen ſynes, ſammenlignet med den i den ældre Gulathingslov, at maatte henføres til det 13de Aarhundrede, ſe ovenfor II. S. 982.
  2. Som bekjendt, kunde man gaa lige til hver 7de Mand: da man dog neppe nogenſinde gik ſaa vidt, kan man vel med ſtørſte Sandſynlighed regne hver tiende.