Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/452

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
438
Haakon Haakonsſøn.

bejdet paa Island, førend han erfarede Kong Haakons Bortrejſe, i den Henſigt at kvæde den for Kongen ſelv, (hvorfor han ogſaa i Kvadet henvender ſig til denne, ſom om han var perſonligt tilſtede), digtede han ikke færre end trende andre Draaper om Kong Haakon, alle temmelig lange og meget ſmukke. Den ene af dem, i den gamle Versart Fornyrdalag, er en fuldſtændig Efterligning af de gamle Arve-Draaper; der gjennemgaar Kongens hele Liv, ligefra det førſte til det ſidſte. Den anden, kaldet „Ravnsmaal“, i den ſærdeles velklingende, men vanſkelige Digtart „Toglag“, beſkriver i glimrende Farver Kong Haakons Veſterhavs-Tog, og den tredie, i det ſædvanlige Drottkvæde-Verſemaal, omhandler ogſaa Kongens Bedrifter, ſaavidt man kan ſlutte af de forhaandenværende Brudſtykker, fra førſt til ſidſt. Af alle disſe fire Draaper anfører Sturla ſelv en Mængde Vers hiſt og her i Sagaen, øjenſynligt for at efterligne de gamle Sagaſkrivere, der anførte Skaldevers ſom Hjemmel for deres Udſagn. Om ſaadan virkelig Hjemmel kan der naturligviis ikke her være Tale, hvor Sturla var Forfatter baade af Verſene og Texten. At han digtede ſaa mange forſkjellige Kvad om Kong Haakon, ligeſom han og ſkal have digtet mange Kvad om Magnus, kom vel neppe ſaa meget af nogen indre Trang til at udtale ſin Beundring for en Konge, han egentlig ſnarere havde badet eller i det mindſte frygtet, end elſket, ſom det ſkede efter højere Opfordring, ved visſe højtidelige Anledninger inden Hoffet. Og egentlig gjør det derfor et nedſlaaende Indtryk, at ſee en Mand, der hørte til ſit Fædrelands fornemſte Slægter, og ſelv havde herſket der næſten ſom en Fyrſte, i ſit femtiende Aar ſom en Lykkeridder ydmygt at maatte bejle om de Kongers Gunſt, hvis Herredømme han hidtil havde forſmaaet, og at blive en beſkikket Hofpoet, hvis rige Digtertalent ſtilledes til de høje Vedkommendes Raadighed, uden Spørgsmaal om indre Kald eller Begejſtring fra hans Side. Dette var viſtnok mange ringe og fattige Islændingers Levevej, men den højbyrdige, fordums mægtige Sturla Thordsſøn var dog for god dertil. Imidlertid maa vi lykønſke Norge, at en af dets ypperſte Konger fik en ſaadan Hiſtorieſkriver. Sturla digtede og et mindre Kvad, eller en ſaa kaldet Flokk, om Byrge Jarl, og fik til Belønning af ham nogle prægtige Klædningsſtykker[1].

Det er allerede ovenfor berørt, at der heller ikke fra Kong Haakons Regjeringstid findes Mynter, ſom med Sikkerhed kunne henføres dertil,

  1. Disſe Klædningsſtykker kaldes Kumpás af baldikinn eðr kyrtill halfeermaðr, baldikinn ok skarlat ok ágætt kaprún; ved det førſte forſtodes et med regelmæsſige Figurer broderet Stykke Baldakin, ikke et „Compas“ ſom flere have troet. Sturlunga Saga X. 18.