Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/451

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
437
1263. Sturla Thordsſøn ſkriver Kong Haakons Saga.

været Konge i Norge to Vintre ſiden hans Fader Haakon drog veſt over Havet. Disſe to Vintre vare 1263—64 og 1264—65; i dette Aar blev Sagaen altſaa færdig, førend Sturla, ſom vi i det følgende ville ſee, rejſte tilbage til Island i Kongens Erende om Sommeren. Tiden, han brugte til at ſkrive den, var ſaaledes ikke lang, kun omtrent et Aar. Og dette er merkeligt nok, naar vi ſee hen til dens Udførlighed og ſjeldne Nøjagtighed, hvorpaa vi allerede i det foregaaende bane haft ſaa mange iøjnefaldende Beviis. I dette Henſeende, hvad Nøjagtighed og Sanddruhed angaar, indtager den uimodſigeligt den førſte Rang blandt alle norſke Kongeſagaer. Men det er heller ikke at undres over, at Sturla kunde fortælle alt ſaa nøjagtigt og troværdigt, da han jo baade ſelv var ſamtidig med Begivenhederne, og dertil havde Deeltagerne og Øjevidnerne at raadføre ſig med. Der er heller ingen Tvivl om, at han benyttede alle de Documenter og Actſtykker, der fandtes i det kongelige Archiv; i det mindſte fortælles der, at han ſenere ſatte Kong Magnus’s Saga ſammen efter Breve og hans egen Anviisning, og der er ikke mindre Grund til at antage at han benyttede de offentlige Brevſkaber ved Udarbejdelſen af Kong Haakons Saga. Sproget i denne er ſimpelt, klart og flydende, Fremſtillingen livlig og underholdende, om den end ikke beſidder den ſæregne Kraft og Lune, der udmerker Sverres Saga. Den er ſtreng chronologiſk, og gjennemgaar Aar for Aar Kongens Bedrifter. Kun i de nærmeſte Aar efter Hertug Skules Fald, da Kongen ſaa at ſige begyndte en nu Regjerings-Epoche, er den mindre omſtændelig og nøjagtig, eller gaar i det mindſte over en temmelig lang Tidsperiode i uſædvanlig Korthed: man maa tro, at enten Kilderne netop paa det Sted have været noget magre, eller at der var en Deel Begivenheder, ſom han med Flid afholdt ſig fra at fortælle. Ligeledes er Sagaen i egentligſte Forſtand kun Kong Haakons Saga, ikke Norges Hiſtorie i den Tid, han herſkede. Derfor berøres, ſom vi allerede ovenfor have omtalt, Hertug Skules Bedrifter og Livsomſtændigheder ikke uden for ſaa vidt de gribe ind i Kong Haakons Levnetshiſtorie. Hertugens hele Regjeringsvirkſomhed i den Tid, han beherſkede det nordlige Norge, og alle de, tildeels vel endog temmelig merkelige Begivenheder, der da forefaldt i Thrøndelagen, ere ſaaledes, da vi ikke beſidde nogen „Hertug Skules Saga“ begravne i evig Forglemmelſe[1].

Efterat Sturla nu engang fra at være en Friheds- og Uafhængigheds-Mand var gaaet over til at blive en af Kongegunſt afhængig Hofmand, benyttede han ſin ſtore Digtergave flittigt til Kong Haakons Forherligelſe. Foruden den nys omtalte Draapa, ſom han allerede maa have udar-

  1. Sturl. Saga, X. Cap. 12—18.