Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/450

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
436
Haakon Haakonsſøn.

ledes“, ſvarede Sturla. „Ja, ſaa ſkal det være“, ſagde Kongen, „og nu vil jeg høre det Kvæde du har digtet om min Fader“. Sturla kvad det. Det var digtet i det velklingende, højtidelige Verſemaal, kaldet Rynhenda, ligeſom Arnors berømte Kvad til Kongerne Magnus og Harald; det begyndte, ſom det ſynes, med hans Kroning og endte med at priſe Kongens Anſeelſe lige til det fjerne Serkland, efter at der i det næſt ſidſte Vers er talt om at Kongen har udvidet ſit Herredømme lige til Nordpolen[1]. Digtet ſelv er rigt paa ſmukke Billeder, og maa anſees ſom et af de ypperſte Kvad af dette Slags, ſom den ældre poetiſke Norrønaliteratur har at opviſe. Da det var til Ende, roſte ogſaa alle det, iſær Dronningen, og Kongen udbrød i ſin Beundring: „Jeg tror beſtemt, du kvæder bedre end ſelve Paven“! Og nu endelig indlod Kongen ſig nærmere med Sturla, ſpurgte ham om Aarſagen til hans Komme, og fik fuldſtændig Underretning om hans ſidſte uheldige Sammenſtød med Ravn. „Jeg veed, Herre“, ſaaledes ſluttede Sturla ſin Beretning, „at jeg har været ſvertet og beløjet hos eders Fader og eder ſelv af mine Uvenner; nu trænger jeg ſom alle andre til Guds Miſkund og eders Hjelp, Herre, og jeg anbefaler ſaaledes min hele Sag ganſke til eders Naade“. Kongen ſagde venligt: „nu har jeg hørt dine Kvad, Sturla, og mener at du er en ypperlig Skald; det vil jeg nu lønne, idet jeg byder dig at være hos mig i al Venſkabelighed og god Fred; naar min Fader kommer hjem, faar du afgjøre dit Udeſtaaende med ham, men jeg ſkal lægge et godt Ord ind for dig“. Dronningen takkede Kongen meget for denne Godhed, og ſagde at Sturla viſt var fuldkommen fortjent dertil. Kongen anviſte da Sturla ſærdeles anſtændige Lærepenge, og da iſær Dronningen fremdeles viſte ſig meget naadig imod ham, fulgte de øvrige Hoffolk Exemplet, ſaa at Sturla ſnart var ſærdeles afgjort. Det varede ikke heller lamme„ førend Kongen fattede ſtor Hengivenhed for ham, og ofte raadførte ſig med ham, viſtnok iſær om de islandſke Anliggender. Og faa ſnart Efterretningen indløb om Kong Haakons Død, gav Magnus ham det Hverv, at udarbejde hans Faders Saga. Denne, heder det, udarbejdede han efter Kong Magnus’s egen Anviisning, og ſaaledes ſom de forſtandigſte Mænd ſagde ham fore. I Sagaen ſelv ſiges der (Cap. 275), at den blev ſkreven, da Magnus havde

    vín (Viin) og vinr (Ven) ligne hinanden. Kongens Ord lød, „vín skal til vinar drekka“.

  1. Det er dette Vers, hvis Indhold vi ovenfor tildeels have anført, S. 382. At det Kvad, hvorom her handles, netop er dette, ſees af hvad vi ogſaa nedenfor nærmere paapege, at Digteren her henvender ſig umiddelbart til Kong Haakon, hvilken han altſaa maa have troet at finde i Live da han digtede Kvadet.