Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/443

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
429
1263. Kong Haakons udmerkede Egenſkaber.

maa vi ogſaa antage at andre end reent religiøſe Motiver bragte ham til at gjøre ſaa meget for de mange gejſtlige eller halv gejſtlige Indretninger, der middelbart eller umiddelbart ſkyldes ham. Gejſtligheden var paa den Tid den højere Civiliſations Bærer og al Videnſkabeligheds Indehaver, og da Kongen ønſkede at civiliſere ſit Folk, og forbedre dets Moralitet, medens han perſonligt yndede Kunſter og Videnſkaber, troede han vel at ſørge bedſt for alt dette, ved at virke for Gejſtlighedens og iſær for gejſtlige Stiftelſers Velvære. Folket trængte til at tages i en alvorlig Skole, for at Levningerne af Borgerkrigs-Tidens Raahed kunde tilintetgjøres, og efter de Tiders Forhold var dette nærmeſt Gejſtlighedens Sag. Men vi have ofte nok ſeet Exempler paa, hvor godt han vidſte, ogſaa i dette Stykke at holde Maade, hvorledes han i ſine mange og ſtore Indrømmelſer aldrig gik videre, end hvad der ifølge de almindeligt vedtagne Grundſætninger for Grændſerne mellem den gejſtlige og verdslige Myndighed med Sømmelighed kunde fordres, og hvorledes de, der fordrede mere, eller blandede ſig i hvad der ej vedkom dem, ikke alene kom til kort, men ogſaa ſtundom paadroge ſig hans langvarige Unaade. Saaledes f. Ex. Erkebiſkop Einar, der deels ved ſin førſte Optræden efter Hjemkomſten fra Rom, deels ved ſit maaſkee mere uforſigtige end ilde meente Forhold til Kongens Sønner vakte en Uvilje hos ham, der var ſaa ſterk, at den ikke nogenſinde ganſke tabte ſig[1].

I nøje Forbindelſe med Haakons Iver for Folkets aandelige og ſædelige Velvære ſaavel ſom den Varme, hvormed han omfattede Kirkens Interesſer, ſtaar den overvættes Virkſomhed, han udfoldede i at forſyne Landet med en Mængde Bygninger, baade til gejſtligt og verdsligt Brug. Han byggede, ſom vi have ſeet, mange Kirker og Kloſtre, grundlagde Stæder, lod almeennyttige Arbejder udføre; der maa paa hans Tid, iſær efter Fredens Oprettelſe og i hans Hovedreſidens Bergen, have været en merkelig Travlhed og Rørelſe i dette Stykke. Dog.havde han viſtnok ogſaa ved mange af ſine Bygningsverker Kronens Glands og Værdighed for Øje, ligeſom han vel og ofte kun byggede, fordi han havde Lyſt dertil eller behagede ſig deri. Men man kan dog ikke paaviſe noget eneſte Bygningsarbejde af dem, der med Sikkerhed tillægges ham, ſom egentlig overflødigt eller et blot og bart Pragtſtykke. De mange Befæſtninger, han lod opføre, vare beregnede paa at ſikre Landet ſaavel mod udenlandſke Fiender, ſom mod indenlands Vold; thi disſe Befæſt-

  1. Endogſaa ved Kongens og Erkebiſkoppens ſidſte Samvære i Throndhjem bemerker Sagaen, ſom vi have ſeet, at det gik nok ſaa godt af imellem dem, fornemmelig ved Kong Magnus’s Beſtræbelſer. Dette viſer nokſom, at Forſtaaelſen i ſig ſelv var ſlet.