Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/440

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
426
Haakon Haakonsſøn.

havde endnu Talens fulde Brug, og hans Fortrolige ſpurgte ham derfor, medens det endnu var Tid, om han havde nogen anden Søn i Live end Kong Magnus, men han forſikrede højt og dyrt, at han ingen havde. Da man i Forelæsningen af Kongeſagaerne var kommen til Sverres Saga, lod han ogſaa begynde paa denne; den blev ligeledes læſt Nat og Dag, ſaa ofte ſom han var vaagen. Lørdags Aften ſilde leed det ſaaledes med ham, at han miſtede Mælet, men Forelæsningen vedblev alligevel; og henimod Midnat, da Sverres Saga var udlæſt, udſlukkedes ogſaa Kongens Liv, 15de December 1263. Da var kun Lendermændene Brynjulf Jonsſøn, Erling Alfsſøn, Jon Dronning og Ragnvald Urka tilſtede, tilligemed nogle af de opvartende Tjenere, men der blev ſtrax ſendt Bud efter Biſkopperne og Preſterne, der, ſaa ſnart de kom, iſtemte Sjælemesſer. Derpaa forlode alle Kammeret, med Undtagelſe af Biſkop Thorgils, Brynjulf Jonsſøn, og to andre; de tvættede Liget, ragede Skjegget, og ydede al den øvrige Hjelp, der ved ſlig Lejlighed var ſædvanlig, og tilkom en ſaa berømmelig Herre, ſom Kong Haakon. Dagen efter, Søndag, blev Liget, iført prægtige Klæder og med den mindre Krone eller Garland paa Hovedet, lagt paa Parade oppe i Lofthallen[1], med al den øvrige Pragt og de Ceremonier, der tilkom en kronet Konge. Kjerteſvende ſtode med brændende Voxkjerter rundt omkring, ſaa at det var lyſt i hele Hallen; derpaa kom Biſkopperne, alle de Gejſtlige i Byen og alle de haandgangne Mænd ind, for endnu engang at betragte deres kjære Herres Træk, og ſiden ſtedtes Folket til Adgang. Liget, fortælles der, „var lyſt og tækkeligt at ſee til, der var endog en ſmuk Rødme i Kinderne ſom om det var levende, og man havde i ſin ſtore Bedrøvelſe en ſtor Trøſt af at ſee, hvor fagert den Afdødes Legeme var“. Siden blev der ſunget højtidelige Sjælemesſer. Dagen efter, Mandag, blev Liget baaret over til St. Magnus-Kirken, hvor det blev ſtaaende Natten over, idet Hirden holdt Vagt over det; om Tirsdagen blev det lagt i Kiſte, ſaaledes prydet ſom det dengang var Skik og Brug med kronede Kongers Liig, og nedſat i Jorden i Choret, lige foran Trinene udenfor St. Magnus’s Skriin, hvor da, ſom ſædvanligt, den optagne Gulvfliſe atter blev lagt ned, og et Teppe bredet derover. Det var imidlertid ikke Beſtemmelſen, at Liget ſkulde blive liggende paa Orknø. Han havde ſelv i ſin ſidſte Sygdom forordnet, at hans Liig ſkulde føres over til Norge, for at begraves i Chriſtkirken ved Siden af hans Fader, Farfader og øvrige Frænder. Dette holdt man ſig og efterretteligt.

  1. Det er ikke uſandſynligt, at dette er den ſamme Hall, hvoraf der endnu findes Levninger i det halv nedfaldne Biſkops-Slot, der i ſin Tid maa have været meget prægtigt.