havde endnu Talens fulde Brug, og hans Fortrolige spurgte ham derfor, medens det endnu var Tid, om han havde nogen anden Søn i Live end Kong Magnus, men han forsikrede højt og dyrt, at han ingen havde. Da man i Forelæsningen af Kongesagaerne var kommen til Sverres Saga, lod han ogsaa begynde paa denne; den blev ligeledes læst Nat og Dag, saa ofte som han var vaagen. Lørdags Aften silde leed det saaledes med ham, at han mistede Mælet, men Forelæsningen vedblev alligevel; og henimod Midnat, da Sverres Saga var udlæst, udslukkedes ogsaa Kongens Liv, 15de December 1263. Da var kun Lendermændene Brynjulf Jonssøn, Erling Alfssøn, Jon Dronning og Ragnvald Urka tilstede, tilligemed nogle af de opvartende Tjenere, men der blev strax sendt Bud efter Biskopperne og Presterne, der, saa snart de kom, istemte Sjælemesser. Derpaa forlode alle Kammeret, med Undtagelse af Biskop Thorgils, Brynjulf Jonssøn, og to andre; de tvættede Liget, ragede Skjegget, og ydede al den øvrige Hjelp, der ved slig Lejlighed var sædvanlig, og tilkom en saa berømmelig Herre, som Kong Haakon. Dagen efter, Søndag, blev Liget, iført prægtige Klæder og med den mindre Krone eller Garland paa Hovedet, lagt paa Parade oppe i Lofthallen[1], med al den øvrige Pragt og de Ceremonier, der tilkom en kronet Konge. Kjertesvende stode med brændende Voxkjerter rundt omkring, saa at det var lyst i hele Hallen; derpaa kom Biskopperne, alle de Gejstlige i Byen og alle de haandgangne Mænd ind, for endnu engang at betragte deres kjære Herres Træk, og siden stedtes Folket til Adgang. Liget, fortælles der, „var lyst og tækkeligt at see til, der var endog en smuk Rødme i Kinderne som om det var levende, og man havde i sin store Bedrøvelse en stor Trøst af at see, hvor fagert den Afdødes Legeme var“. Siden blev der sunget højtidelige Sjælemesser. Dagen efter, Mandag, blev Liget baaret over til St. Magnus-Kirken, hvor det blev staaende Natten over, idet Hirden holdt Vagt over det; om Tirsdagen blev det lagt i Kiste, saaledes prydet som det dengang var Skik og Brug med kronede Kongers Liig, og nedsat i Jorden i Choret, lige foran Trinene udenfor St. Magnus’s Skriin, hvor da, som sædvanligt, den optagne Gulvflise atter blev lagt ned, og et Teppe bredet derover. Det var imidlertid ikke Bestemmelsen, at Liget skulde blive liggende paa Orknø. Han havde selv i sin sidste Sygdom forordnet, at hans Liig skulde føres over til Norge, for at begraves i Christkirken ved Siden af hans Fader, Farfader og øvrige Frænder. Dette holdt man sig og efterretteligt.
- ↑ Det er ikke usandsynligt, at dette er den samme Hall, hvoraf der endnu findes Levninger i det halv nedfaldne Biskops-Slot, der i sin Tid maa have været meget prægtigt.
