Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/434

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
420
Haakon Haakonsſøn.

ind i en Fjord, ſom Sagaen kalder Goafjord eller Gjaafjord, og ſom neppe kan være nogen anden end den temmelig dybe Fjord Loch Eribol. Det er ſandſynligviis til hiin Fart forbi Diurnes, og det der indtrufne Blikſtille, at den før omtalte Viſe ſigter, naar der fortælles, at

„der de komme for Lindesnes
og Bølgen legte af Bunde,
alt ſtod Skibet i bliden Bør,
ſom det havde ſtandet i Grunde“.

Kongen, heder det, ſpurgte nu, om der var nogen læg eller lærd, der kunde „ſige ham af denne Ferd“, men fik ingen Beſked, thi Nikolas af Nidarnes[1] ſkjønnede det vel, men vilde intet ſige:

„her er feigr madr i vaarre Ferd
Gud lade Kongen det ikke vide!“

Kongen erfarede det dog ſelv, thi den „feige Mand“ var hans Yndling Olaf Arnfinnsſøn, der var bleven heftigt ſyg:

„Det var Helled Haakon Konning
ſaa ſaare han græmmede ſig;
hvor er Olaf Arnfinnsſøn[2],
hvi er han ikke hos mig?“

„Svarede der den liden Smaadreng
og han ſtod Kongen fraa:
Olaf ligger i Bunken (Laſten)
ſyg ſaa ſaare ilde han maa“.

„Og det var Helled Haakon Konning,
han ganger for Olaf at ſtande;
Hure da lider dig, Olaf Arnfinnsſøn,
Og hitte gaar dig i Haande?“

„Jeg har ſaa ondt i Bryſte min’,
Mig tykkes mit Hjerte mon ſvide;
den gode Gud ſom alt haver ſkabt,
Han give, denne Nat maa lide“.

  1. I Viſen ſtaar „Nilaus Nødernes“. Her ſigtes viſtnok til Nidarnes, ſenere Nødernes, Nedenes Gaard ved Arendal, efter hvilken Nedenes Amt nu har ſit Navn.
  2. I Viſen ſkrives Navnet Oluf Audfindsſøn.