Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/433

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
419
1263. Kong Haakons Tilbagetog til Orknøerne.

og disſe Ord vilde have pasſet, om endog den ødelæggende Storm ſlet ikke var indtruffen, og han kun havde befalet Tilbagetoget, fordi Vinteren nærmede ſig.

Kong Haakon forlod altſaa disſe Farvande ſom Sejrherre, og det forholder ſig aldeles rigtigt, ſom Sagaen ytrer, at han paa dette Tog havde gjenvundet alle de Beſiddelſer, Kong Magnus Barfot i ſin Tid havde erobret. Han ſtyrede ogſaa med dem, ſom han fandt for godt, uden at nogen gjorde ham Retten dertil ſtridig. Bure overdrog han til Ruaidhri, og Arran til Murchard[1]. Kaſtellet paa Sydſpidſen af Cantire, ſom Guthorm Bakkakolv havde haft Befaling over, gav han Kong Duggall, hvis Ættebeſiddelſer laa her. Fra Lamlaſh drog han, den ſamme Vej, han var kommen, ſønden om Arran til Sandø, og forbi Cantires Sydſpidſe til Gudø[2], og derfra til Ilaſund, hvor han blev liggende i to Nætter (12te til 14de October), og udſkrev af Øen Ilas Indbyggere en Contribution af 360 Stykker Kvæg, hvoraf dog noget ſkulde udredes i Smør og Oſt; fra Ilaſund ſejlede han Søndag den 14de October videre mod Nord, men fik atter en faa heftig Storm med Søtaager, at kun faa af Skibene beholdt Sejlene hele; dog kom han i Behold til Kjarbarø. Her lod han ſende Bud efter Eogan, ſom dog ikke indfandt ſig, tvert imod fik Kongen vide, at Eogans Mænd havde hugget Strandhug paa Mull, og dræbt ſaavel nogle af Øens Indbyggere, ſom to eller tre Nordmænd. Saaledes havde da Eogan nu aabenbart taget Kong Alexanders Parti. Fra Kjarbarø ſejlede Kongen til Mull-Kalv, hvor han blev liggende i nogle Dage. Her ſkiltes han fra Duggall og hans Broder Alan, hvilke han nu overdrog de Beſiddelſer, ſom Eogan før havde haft. Kong Magnus af Man og de øvrige Syderøinger vare tidligere dragne hjem. Fra Mull-Kalv ſejlede Kongen til Raunøerne, hvor han fandt de Skibe liggende, ſom han havde givet Tilladelſe at drage hjem til Norge, men ſom endnu ikke vare komne videre; der laa ogſaa Bonden Balte fra Hjaltland tilligemed nogle Folk, han havde ſendt forud til Orknø, rimeligviis for at melde ſin nær foreſtaaende Ankomſt. Fra Raunøerne vilde han ſejle lige mod Nord, men Modvind nødte ham til at lægge ind i Veſtrefjord (Loch Snizort) paa Skye, og forblive der i nogle Dage, ſaa at han maatte udſkrive Contribution af Øens Indbyggere. Endelig fik han ſaa vidt Bør, at han kunde drage videre, og kom forbi Hvarv (Cap Wrath). Men ſtrax efter, da han kom udenfor Diurnes, blev det blikſtille, ſaa at han maatte lægge

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 326.
  2. Han laa den førſte Nat (Tirsdag den 9de October) under Arran, anden Nat (Onsdag den 10de) under Sandø ſtrax ſydøſtligt ved Satiresmule, tredie Nat (Thorsdag den 11te) under Gudø.