Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/426

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
412
Haakon Haakonsſøn.

Vigleik Provſteſøn og Ivar Holm, ind i Skibe-Fjorden (Loch Long), for at herje de rige Egne mellem Clyde og Forth, medens han ſelv beredede ſig til at gjøre Landgang ved Largs og møde den ſkotſke Hovedhær. De oven nævnte Anførere løb ind i Loch Long, og lode derfra deres Baade drage over det ſmale Tarbet-Ejd til den nordlige Deel af Indſøen Loch Lomond, i Landſkabet eller Jarldømmet Lennox[1]. Denne Indſø, med dens mange veldyrkede Øer og ſmilende Breder, har altid været regnet blandt Skotlands ſmukkeſte Steder, ligeſom det hele Landſkab allerede paa den Tid var velbebygget og folkerigt. Det leed nu ſtor Overlaſt, thi de norſke og ſyderøiſke Krigere ødelagde ej alene Øerne, men ogſaa hele Bygden rundt om Vandet med Ild og Sverd, og Alan Mac Ruaidhri, Duggalls Broder, ſtrejfede endog næſten tvers over hele denne ſmale Deel af Skotland til den anden Side, dræbte en Mængde Folk, tog mange hundrede Stykker Kvæg, og øvede ellers meget Hærverk. Det var ſaaledes ikke overflødigt, at man ogſaa havde ſørget for at forſterke Stirlings Beſætning, ſkjønt det ligger paa Øſtſiden, inderſt ved Forth-Fjorden; thi ſandſynligviis var det kun denne Beſætning, der afholdt Alan fra at trænge lige frem til Edinburgh. Siden vendte Nordmændene tilbage til deres Skibe. Men her bleve de overfaldne af en heftig Storm, den ſamme, der ogſaa hjemſøgte Hovedflaaden, og raſede i to Dage (1ſte og 2den October), ſaaledes ſom det nedenfor ſkal berettes. Ikke færre end ti Skibe dreve paa Land for dem og knuſtes. Derhos blev den ene af deres Anførere, Ivar Holm, pludſelig ſyg og døde. Alan kom dog heldigt til Skibene med det røvede Kvæg, ſom han deelte ligt mellem Nordmændene og Syderøingerne[2].

Det var juſt nu kort efter Jevndøgns-Tiden, og Høſtſtormenes Tid, ſom Skoterne med ſaa megen Længſel imødeſaa, var allerede begyndt. Mandagen efter Michelsmesſe, der ſelv faldt paa en Løverdag, udbrød der ved Kumrø, hvor Hovedflaaden laa, en forfærdelig Storm med Regn og Ilinger (1ſte Octbr.). Den begyndte allerede om Natten, længe førend det endnu var lyſt. En ſtor Kogg (Transportſkib) kom.drivende lige ned forud mod Kongens Skib, ſlog Gallionen af, og hagede ſig faſt i Ankertouget; i al Haſt maatte alle ſkynde ſig op, kaſte Klæderne paa ſig og ſlaa Tjeldingerne ned; Kongen lod Koggens Ankertoug kappe, hvorved man blev klar af den, idet den drev ud mod Øen, men paa Kongens Skib maatte man hele den øvrige Deel af Natten ligge uden Tjeld. Da det dagede og Floden begyndte, vendte Vinden ſig, og Koggen drev ind paa Land, hvor den blev ſtaaende; ligeledes drev et af Krigsſkibene, ſaavel

  1. I Sagaen kaldes Loch Lomond „Lokulofni“ (egentl. Loch Lowmund), og Egnen deromkring eller Lennox, „Lofnath“ (i ældre Skotſk Lofnach eller. Levenar).
  2. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 323.