Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/425

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
411
1263. Stilſtanden opſagt.

hvortil der paa Haakons Vegne indfandt ſig Biſkopper og Lendermænd, og fra ſkotſk Side en Deel Riddere og Munke. Der blev talt meget længe, frem og tilbage, uden at man kunde komme til Enighed, og da det leed ud paa Dagen, ſamlede der ſig en ſaa foruroligende Mængde Folk fra Omegnen til det Sted, hvor Mødet holdtes, at de norſke Geſandter ikke længer troede ſig ſikre, men droge ned til Skibene og vendte tilbage til Kong Haakon, meldende ham, hvorledes det var gaaet dem. De fleſte tilſkyndede nu Kongen at opſige Stilſtanden og begynde Fiendtligheder paany, ſaameget mere ſom man allerede begyndte at lide Mangel paa Levnetsmidler, da man nemlig i al denne Uvirkſomheds-Tid ikke havde kunnet herje. Kongen ſendte derfor en af ſine Hirdmænd, ved Navn Kolbein Ridder, til Skotekongen for at overbringe denne hans Stilſtandsbrev og fordre Kong Haakons tilbage, ſamt foreſlaa ham, at de ſelv ſkulde møde hinanden med hele deres Styrke paa begge Sider, og da førſt tales mundtligt ved, idet de tillige havde deres bedſte Mænd paa Raad med ſig, for om muligt at opnaa Forlig, men, hvis dette ikke lykkedes, at holde et Slag og lade Gud raade for Sejren. Da Kolbein fremſatte dette Forſlag for Kong Alexander, ytrede han at han ikke var ſaa utilbøjelig til at levere Kong Haakon et Slag, dog gav han ingen beſtemt Erklæring. Tilſidſt blev Kolbein keed af at vente, afleverede Kong Alexanders Brev, fik Kong Haakons i Stedet, og vendte tilbage igjen til Kong Haakon. Saaledes var nu Stilſtanden opſagt, og for at Kolbein ingen Overlaſt ſkulde lide paa Tilbagevejen, lod Skotekongen ham ledſage af tvende Munke. Kolbein meldte Kong Haakon, hvorledes det var gaaet ham, og tilføjede at Eogan af Argyll indſtændigt havde fraraadet Kong Alexander at ſtride mod Nordmændene. Kong Haakon blev meget ærgerlig over alle disſe Udflugter, og bad Munkene, der vendte tilbage, at hilſe deres Konge, at han nok ſnart ſkulde prøve Styrke med ham[1].

47. Fiendtlighederne begynde paany. Egnene om Clydefjorden herjes. En heftig Storm forvolder Haakons Flaade betydelig Skade. Trefning ved Largs. Kong Haakons Tilbagetog til Orknøerne.


Kong Haakon ſkred ſaaledes paany til Fiendtligheder, og ſendte ikke mindre end 60 Skibe, deels norſke, deels ſyderøiſke, under Anførſel af Kong Duggall, hans Broder Alan, Angus af Ila og Murchard af Cantire, ſamt

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 322. Ogſaa her er P. Clausſøn udførligere og tydeligere.