Hermed ophørte Krigsforetagenderne for det første, og den norske Flaade blev i lang Tid liggende uvirksom. Thi saa snart den havde viist sig indenfor Cantire og ankret ved Arran, aabnede den skotske Konge, der maa have ligget med sin Hær i Nærheden, Underhandlinger. Synet af Kong Haakons vældige Flaade her lige ved Indsejlingen til Clyde-Fjorden, som den ganske beherskede, maatte nok vække Betænkelighed hos ham. Han sendte, siges der, det ene Gesandtskab efter det andet, bestaaende deels af Dominicaner-, deels af Franciscaner-Munke, for at handle om Fred. Kong Haakon viste sig heller ikke uvillig dertil, og det første Skridt, han i dette Øjemed gjorde, var, at han, medens han endnu laa ved Arran, gav Eogan af Argyll, som han hidtil havde beholdt hos sig, Tilladelse til at drage bort i Fred, og oven i Kjøbet skjenkede ham gode Gaver, paa det Vilkaar, at han skulde gjøre alt hvad der stod i hans Magt, for at bringe Freden i Stand. Eogan lovede det, og forpligtede sig til at indfinde sig hos Haakon, naar denne sendte ham Bud. Dette har altsaa været et Slags Frigivelse paa Æresord. Ingen synes heller at kunne have været bedre skikket til Fredsmegler, end Eogan, der selv havde største Fordeel af at Freden gjenoprettedes, saasom han derved kunde beholde sine Forleninger under begge Kroner. Der tales dog intet om, hvad han udrettede. Maaskee var det hans Verk, at der sluttedes en Stilstand, der skulde gjelde indtil den opsagdes fra en af Siderne. Kongerne sendte hinanden gjensidigt Freds- eller Stilstands-Brev, der ved Opsigelsen skulde tilbagesendes. Derpaa affærdigede Kong Haakon, fremdeles endnu fra Arran, et formeligt Gesandtskab til Kong Alexander, bestaaende af Biskop Gilbert af Hamar, Biskop Henrik af Orknø, Andres Nikolassøn, Andres Plytt
gravne paa Klippesiderne af de forskjellige Besøgere; blandt andet findes en Runeindskrift, med de sædvanlige i Norge brugelige Runer fra det 12te eller 13de Aarhundrede, lydende: Nikulos aHæne ræist; d. e. Nikolas paa Han ristede (disse Runer); man kan her ikke andet end komme paa den Tanke, at Indskriften hidrører fra en af Nordmændene i Haakons Flaade, der, ligesom vist mange andre af hans Kammerater, benyttede den gode Lejlighed til at besøge den merkelige Hule, om end kun for at adsprede sig noget under den kedsommelige Stilleliggen i Havnen. Denne Nikolas kunde være fra Hæn eller Hen i Raumsdalen, hvor Hens Annexkirke til Gryten staar. (Annaler fra Nord. Oldk. og Hist. 1850 S. 282–287). Buchanan siger, at Haakon landsatte sine 20000 Mand ved Ayr, men dette er kun en Misforstaaelse af Forduns Ord. Disse blive i Behold, om Haakon ikke engang lagde bi udenfor Ayr, men kun sejlede langs Østsiden af Arran, thi da maatte man dog altid see den fra Ayr, og maaskee har den endog passeret ganske nær ved Øst-Kysten. Fordun fejler ellers, naar han siger at dette skede circa festum Petri ad vincula, den 1ste August, thi ikke førend 10de August sejlede Haakon fra Ragnvaldsvaag til Asleifarvik. Snarere var det omkring 1ste Septbr, end omkring 1ste Aug., at Kongen sejlede forbi Ayr til Arran, se nedenfor S. 410.
