Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/423

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
409
1263. Stilſtand mellem begge Konger.


Hermed ophørte Krigsforetagenderne for det førſte, og den norſke Flaade blev i lang Tid liggende uvirkſom. Thi ſaa ſnart den havde viiſt ſig indenfor Cantire og ankret ved Arran, aabnede den ſkotſke Konge, der maa have ligget med ſin Hær i Nærheden, Underhandlinger. Synet af Kong Haakons vældige Flaade her lige ved Indſejlingen til Clyde-Fjorden, ſom den ganſke beherſkede, maatte nok vække Betænkelighed hos ham. Han ſendte, ſiges der, det ene Geſandtſkab efter det andet, beſtaaende deels af Dominicaner-, deels af Franciſcaner-Munke, for at handle om Fred. Kong Haakon viſte ſig heller ikke uvillig dertil, og det førſte Skridt, han i dette Øjemed gjorde, var, at han, medens han endnu laa ved Arran, gav Eogan af Argyll, ſom han hidtil havde beholdt hos ſig, Tilladelſe til at drage bort i Fred, og oven i Kjøbet ſkjenkede ham gode Gaver, paa det Vilkaar, at han ſkulde gjøre alt hvad der ſtod i hans Magt, for at bringe Freden i Stand. Eogan lovede det, og forpligtede ſig til at indfinde ſig hos Haakon, naar denne ſendte ham Bud. Dette har altſaa været et Slags Frigivelſe paa Æresord. Ingen ſynes heller at kunne have været bedre ſkikket til Fredsmegler, end Eogan, der ſelv havde ſtørſte Fordeel af at Freden gjenoprettedes, ſaaſom han derved kunde beholde ſine Forleninger under begge Kroner. Der tales dog intet om, hvad han udrettede. Maaſkee var det hans Verk, at der ſluttedes en Stilſtand, der ſkulde gjelde indtil den opſagdes fra en af Siderne. Kongerne ſendte hinanden gjenſidigt Freds- eller Stilſtands-Brev, der ved Opſigelſen ſkulde tilbageſendes. Derpaa affærdigede Kong Haakon, fremdeles endnu fra Arran, et formeligt Geſandtſkab til Kong Alexander, beſtaaende af Biſkop Gilbert af Hamar, Biſkop Henrik af Orknø, Andres Nikolasſøn, Andres Plytt

    gravne paa Klippeſiderne af de forſkjellige Beſøgere; blandt andet findes en Runeindſkrift, med de ſædvanlige i Norge brugelige Runer fra det 12te eller 13de Aarhundrede, lydende: Nikulos aHæne ræist; d. e. Nikolas paa Han riſtede (disſe Runer); man kan her ikke andet end komme paa den Tanke, at Indſkriften hidrører fra en af Nordmændene i Haakons Flaade, der, ligeſom viſt mange andre af hans Kammerater, benyttede den gode Lejlighed til at beſøge den merkelige Hule, om end kun for at adſprede ſig noget under den kedſommelige Stilleliggen i Havnen. Denne Nikolas kunde være fra Hæn eller Hen i Raumsdalen, hvor Hens Annexkirke til Gryten ſtaar. (Annaler fra Nord. Oldk. og Hiſt. 1850 S. 282—287). Buchanan ſiger, at Haakon landſatte ſine 20000 Mand ved Ayr, men dette er kun en Misforſtaaelſe af Forduns Ord. Disſe blive i Behold, om Haakon ikke engang lagde bi udenfor Ayr, men kun ſejlede langs Øſtſiden af Arran, thi da maatte man dog altid ſee den fra Ayr, og maaſkee har den endog pasſeret ganſke nær ved Øſt-Kyſten. Fordun fejler ellers, naar han ſiger at dette ſkede circa festum Petri ad vincula, den 1ſte Auguſt, thi ikke førend 10de Auguſt ſejlede Haakon fra Ragnvaldsvaag til Asleifarvik. Snarere var det omkring 1ſte Septbr, end omkring 1ſte Aug., at Kongen ſejlede forbi Ayr til Arran, ſe nedenfor S. 410.