Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/422

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
408
Haakon Haakonsſøn.

modning, at det var Øſtmændenes Efterkommere, ſom ſaaledes henvendte ſig til ham. Disſe, for det meſte Byboere og i Nationalitet mere beſlægtede med Englænderne end med Irerne, maa, ſom det ſynes, i de henved hundrede Aar, der vare henrundne ſiden Dublins Erobring, om ej ganſke have ſmeltet ſammen med dem, dog i de fleſte Stykker have faaet fælles Interesſer med dem lige over for Nationalbefolkningen, og det er derfor ikke engang rimeligt, at de ſkulde have villet paakalde Haakons Hjelp mod de Engelſke, om de end havde vovet det. Det maa have været de egentlige Irer, fornemmelig de i Ulſter, det nærmeſte Diſtrict, Efterkommerne af de gamle ſaakaldte Konger af O’Lochlan eller af HyNial-Ætten, eller andre lignende. Kongen lyttede virkelig til Opfordringen, og ſendte for det førſte en ſyderøiſk Mand, ved Navn Sigurd, over til Irland med nogle let ſejlende Fartøjer, for nærmere at underſøge Forholdene, og høre, hvad Irerne havde at byde ham[1]. At Kongen netop dertil valgte denne Sigurd, hvilket neppe kan have været af anden Grund end fordi han ſom Syderøing forſtod det irſke Sprog, beſtyrker, at det var de indfødde Irer, ikke Øſtmændene, ſom havde henvendt ſig til Kongen. Siden efter ſejlede Kongen med hele Flaaden ſyd forbi Cantires Sydſpidſe (Moul of Cantire, Satiresmule), og lagde ind til den ſtore Ø Arran, der ogſaa ſynes at have været en af dem, ſom den ſkotſke Konge allerede havde taget i Beſiddelſe, men ſom Haakon nu, ſaa vidt man kan ſkjønne, med ſtørſte Lethed erobrede[2], hvis det ellers ikke allerede var erobret af den ſamme Afdeling, der var ſendt forud til Bute. Ved denne Lejlighed viſte hele den norſke Flaade ſig ogſaa udenfor den ovenfor nævnte Stad Ayr, uden dog at lande; han ankrede i Herøſund eller Sundet ved Arran, hvorved forſtaaes det nu ſaakaldte Lamlaſh Harbour, eller Bugten mellem Arrans Øſtkyſt og den tæt udenfor liggende lille Ø St. Mælios-Ø, ſom vore Forfædre kaldte Malasø, Melasø, og hvilket Navn nu er fordrejet til Lamlaſh. Fra Arran lagde Kongen ſiden ind til Bute[3].

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 322.
  2. Fordun l. c. ſiger udtrykkeligt, at Kongen tog (cepit) Arran.
  3. Det er Fordun, ſom ſiger at Haakon viſte ſig udenfor Ayr (Novum Castrum de Are), ſe Noten her ſtrax foran, S. 396., og dette var da ogſaa ganſke rimeligt, naar han ſejlede ſydøſt om Arran, og lagde ſig i Lamlaſh Harbour. Dette ſiges udtrykkeligt ſaavel hos Peder Clausſøn, fem i det oftere omtalte ſtockholmſke Haandſkrift: „Kongen lagde til ude ved Herederne, dernæſt laa han i Sundet mellem Herø (Arran) og Melasø“. Denne lille Ø, har ſit Navn efter Eremitten St. Mælioſa eller Maliſe, der her boede i en Hule, hvortil deri hele den katholſke Tid blev gjort Valfarter; Buchanan kalder den Molasſa, Sagaens Text „Melasey“. I Hulen ſelv findes endnu mange, tildeels ældgamle, Tegn og Merker, ind-