Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/421

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
407
1263. Øen Bute og Rothſay Slot indtages.

Sygeleje, blev hans Liig begravet i dette Kloſters Kirke, og Munkene lagde endog et Teppe over hans Grav, ſigende at han var hellig[1].

Kongen ſendte nu, da Vinden var mindre gunſtig for de ſtørre Skibe, Andres Port med endeel mindre let ſejlende Fartøjer for at paaſkynde Indtagelſen af Rothſay. Men allerede undervejs mødte Andres nogle, ſom kom derfra, og meldte at Slottets Beſætning havde overgivet ſig imod fri Afmarſch. Blandt Sejrherrerne var ogſaa den ovenfor omtalte Ruaidhri, der paaſtod at have Arveret til Bute. Da de bortdragende vare komne et Stokke paa Vejen, ſatte Ruaidhri efter dem, indhentede dem, og dræbte ni af dem, idet han ſagde at han for ſin Part ikke havde lovet dem nogen Grid. Saa vidt man kan ſee, blev ikke denne Nidingsdaad ſtraffet ſom den burde, tvert imod forlenede Haakon ſiden efter Ruaidhri med Beite. Fra denne Ø, der ligger ganſke tæt ved Faſtlandet og beherſker Indløbet til Clyde-Fjorden, gjorde Nordmændene Strejftog ind i Landet, og brændte flere Landsbyer og Gaarde. Ruaidhri ſtrejfede om paa ſin egen Haand, og anrettede end ſtørre Ødelæggelſer end de Norſke[2].

Medens Kong Haakon laa her ved Gude, hvorfra der kun er et kort Stykke Vej over til Irlands Nordkyſt, var det, at der, ſom vi ovenfor have nævnt, kom Udſendinger til ham fra Irerne, der lode ham melde, at de vare beredte til at give ſig under ham, hvis han vilde komme og befrie dem fra Englændernes trykkende Herredømme. Den nærmere Sammenhæng hermed kjendes ikke; man veed ſaaledes ikke, fra hvilken Kant af Irland denne Anmodning nærmeſt gik ud, eller hvorvidt der juſt nu var indtruffet noget ſærdeles i Landet ſelv, ſom kunde give Anledning dertil. Men man behøver kun at vide, at Irerne til enhver Tid hadede deres engelſke Herrer og intet heller ønſkede, end at kunne afkaſte deres Aag, for at finde det begribeligt, at den blotte Efterretning om at den mægtige norſke Konge var ankommen med en betydelig Flaade for at krige mod den engelſke Konges Svigerſøn, var Anledning nok for dem til at bygge allehaande Forhaabninger derpaa, ſaa meget mere ſom de vidſte, at Norges Konger tidligere havde ſøgt at vinde Beſiddelſer paa Irland, og navnlig Kong Haakons nuværende Tog maatte vække levende Erindringer om Magnus Barfods Tog for over 160 Aar tilbage. Man behøver ikke engang at opſtille den For-

  1. Haakon Haakonsſøns Saga, Cap. 320. Ciſtercienſerkloſtret kaldes her, ſom ſædvanligt i vore Sagaer, et Graamunkekloſter, uden at dog Navnet nævnes; men da der ikke var andre Kloſtre paa hele Cantire end Sandal eller Sadal, er det klart, at det er dette, ſom menes.
  2. Haakon Haakonsſøns Saga, Cap. 321.