Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/42

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
28
Haakon Haakonsſøn.

en Deel Eftergivenhed fra Kirkens Side værd, iſær hvor man havde med en ſaa retſkaffen og i Sandhed kirkelig ſindet Fyrſte at beſtille, ſom Haakon. Men under alle Omſtændigheder vilde vel Cardinalen, ſaaledes ſom Sagerne nu ſtode, have høſtet megen Utak af Paven, om han ved utidig Paaſtaaelighed eller Fordringsfuldhed havde lagt ſig ud med Kongen, og derved bragt denne i et ſpendt Forhold til Paveſtolen. Hans hemmelige Inſtructioner løde ganſke viſt paa at behandle Kongen med den ſtørſt mulige Lempfældighed og Eftergivenhed, og man ſkulde derfor friſtes til at antage, at hiin Fordring kun var et Kunſtgreb, anvendt for at udpresſe flere Penge. Kort efter lod Cardinalen Erkebiſkoppen, Lydbiſkopperne og Chorsbrødrene kalde til ſig, berettede dem Reſultatet af den Samtale, han efter deres Ønſke havde haft med Kongen, og erklærede at Kongen, ſaa vidt han kunde ſkjønne, havde ſtørre Ret paa ſin Side, end de, der fremſatte Fordringerne, og at han for Eftertiden frabad ſig al yderligere Anmodning om at gaa deres Erende i dette Stykke, da det nu var hans oprigtige Forſæt at krone Kongen med al den Frihed, der tilkom den kongelige Værdighed.

Forberedelſerne til Kroningen bleve nu med Iver og Raſkhed tilendebragte. Da der taltes om Dagen, paa hvilken Højtideligheden ſkulde finde Sted, foreſlog Cardinalen en af Apoſtlernes Feſtdage (altſaa vel f. Ex. Jacobsmesſe, 24de Juli, eller Bartholomæusmesſe, 24de Auguſt); men Kongen erklærede, at han ſom en Frænde af St. Olaf helſt vilde have Ceremonien paa hans Feſtdag, den 22de Juli, og derved blev det. Da Sommeren var meget regnfuld, ſaa at det ikke vel var at tænke paa at beverte de forſamlede Gjeſter under aaben Himmel, var der Spørgsmaal om et pasſeligt Locale, hvor en ſaa ſtor Mængde kunde bevertes under Tag. Thi Kongsgaarden, hvis Udvidelſe eller Gjenopførelſe af Steen Kong Haakon havde paabegyndt, var endnu, ſom det ſynes, ikke fuldfærdig, og man havde derfor lidet Rum at raade over. Nogle foreſloge de tvende Træhaller i Kongsgaarden, (ſandſynligviis opførte af Kong Inge), men Kongen fandt dem for ſmaa. Endelig valgte han et ſtort Skuur, ſom han havde ladet hygge nede ved Landingsſtedet, for at tjene til Nauſt, 90 Alen langt og 60 Alen bredt. „Her“, ſagde han, til Cardinalen, der var med ham at tage det i Øjeſyn, „foreſlaar jeg at holde Gildet, for at vi kunne have deſto flere Folk om os.“ Cardinalen erklærede dette ubetinget for det bedſte af alle hidtil fremſatte Forſlag, og Kongen lod nu Skuret indrette og ſmykke til Feſten ſaa prægtigt ſom muligt, med Tapeter og andre Prydelſer. Fra Kongsgaarden til Chriſtkirken indrettedes der en med udſpendt rødt og grønt Klæde oventil og paa Siderne dækket Gang, ligeſom der i Kongs-