Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/419

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
405
1263. Nordmændenes Angreb paa Cantire og Bute.

land. Han indfandt ſig hos Kong Haakon, med ſine to Brødre, gik ham til Haande, og ſvor ham Troſkabs-Eed. Man kan ſaaledes neppe tvivle paa, at i det mindſte han var en af hine Misfornøjede, der havde tilſkrevet Haakon. Hvo veed derfor, om ikke Magnus Jarl, ſom oven antydet, kan have været Overbringeren af flere ſaadanne Breve? De diplomatiſke Forhandlinger og øvrige Brevvexlinger, der gik forud for Toget eller dreves ſamtidigt dermed, berøres kun yderſt ſparſomt og overfladiſk ſaavel i vor Saga ſom i de ſkotſke Kildeſkrifter, der begge hovedſageligt dvæle ved de blotte ydre Begivenheder, og da Actſtykkerne ſelv for ſtørſte Delen ere tabte, kunne vi her kun gjette os frem efter enkelte Vink og Antydninger.

Vi erfare fremdeles, at den ſkotſke Konge, eller hans Befalingsmænd paa disſe Kanter havde bemægtiget ſig Øerne Arran, Bot (Bute), og lagt Beſætning i Rothſay Slot, ſamt maaſkee ogſaa, ſaa vidt man kan ſkjønne, i en af Borgene ſydligt paa Cantire, ſandſynligviis Donaverty[1]. Dette var dog rimeligviis allerede ſkeet ſamtidigt med det oven nævnte Angreb paa Skye i Aaret forud.

Fra Kjarbarø gjorde Kong Haakon ſine Dispoſitioner til at Fiendtlighederne ſamtidigt kunde begynde paa flere Steder. Han lod 50 Skibe under Kongerne Duggall og Magnus, Brynjulf Jonsſøn, Ragnvald Urka, Andres Pott, Agmund Krøkedans og Vigleik Provſteſøn gaa til det nær liggende Cantire-Eid, for at herje der; femten Skibe ſendte han under Erlend Rand, Andres Nikolasſøn, Simon Stutt, Ivar Unge og Guthorm Syderøing ſønden om Cantire til Bute, for at indtage denne Ø; ſelv drog han med den øvrige Deel ſyd til Gudø (Gigha) ſtrax veſtenfor Cantire, og lagde ſig der, uden endnu, ſom det lader, ſelv at foretage noget, men kun for det førſte oppebiende, hvad Virkning hine Angreb vilde have. Det er umiskjendeligt, at hans Henſigt med at lade hiin ſtore Styrke gaa til Cantire-Eidet, for at herje baade der og rimeligviis i de nærmeſte Egne af Knapdale, fornemmelig var at indjage de oven nævnte Herrer af Cantire Skræk, og tvinge dem til Underkaſtelſe; derforuden haabede han vel at Eogan af Argyll, hvis Beſiddelſer i Børn ſtødte lige til disſe Egne, derved ſkulde bringes til at indtræde i ſit gamle Lydighedsforhold under Norges Krone. Eogan indfandt ſig ogſaa virkelig hos Kongen, efter førſt at have begivet ſig ombord paa Biſkop Thorgils’s Skib, og ſandſynligviis ſtillet ſig under hans Varetægt; men det var kun for at opſige Kongen ſin Lydighed, og bede ham tage de Forleninger, han havde givet ham, tilbage, da han nu havde ſvoret Kong Alexander Troſkabs-Eed. Haakon bad ham betænke ſig, og beholdt ham endog hos ſig en Stund, i Haab om at kunne faa ham omſtemt, men forgjeves. Eogan ſagde at

  1. Borgens Navn angives ikke i Haakon Haakonsſøns Saga, Cap. 320, 326, men Donaverty (egentlig Dunabardyn) ſom den ſydligſte af Borgene paa Cantire, er vel ogſaa den, der her menes.