Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/418

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
404
Haakon Haakonsſøn.

været ſaa ſtor, at de ej ſaa ſin Frelſe i andet end at afholde ſig fra alle fiendtlige Demonſtrationer, eller de maa have heldet til det mod den ſkotſke Konge, eller rettere hans Omgivelſer, fiendtligt ſtemte Parti. Der gik endog ſenere det Sagn, at endeel misfornøjede ſkotſke Stormænd ſkulde hemmelig have tilſkrevet Kong Haakon, og bedet ham komme til Skotland, lovende at de ſkulde hjelpe ham mod deres egen Konge. Fordun, der beretter dette, erklærer det for mindre ſandſynligt, men et andet Sagn, den ſamme Sag angaaende, ſom han ligeledes anfører og erklærer for ſandſynligere, er, ſom det i det følgende ſkal viſes, endnu langt mindre rimeligt, og ſtrax derefter ſiger han dog, at der visſelig gaves flere af Grændſeboerne, der ſkreve til Haakon, og ophidſede ham mod deres rette Herre[1]. Naar man overvejer, hvor ſkarpt de ſkotſke Magnat-Partier vare udprægede, hvor fiendtligt de ſtode over for hinanden, og hvor liden Samvittighed de gjorde ſig af at begynde Borgerkrig, er det ikke det mindſte underligt, om de Misfornøjede paa denne Tid ſkulde have villet benytte ſig af Kong Haakons Nærværelſe i Spidſen for en vældig Hær til at kunne ſtyrte deres Modſtandere, og at de ogſaa have haft Tilhængere blandt Borgerne i de enkelte Byer. Senere ſeer man lignende Splittelſer mellem Magnaterne endog under Wallaces og Bruces Frihedskrige. Og fornemmelig maatte flere af Smaaherrerne i den veſtlige Deel af Landet kunne gjøre Regning paa, ved Kong Haakons Hjelp, at erhverve enten fuldkommen Uafhængighed af den ſkotſke Krone, eller ſtørre Frihed end Kong Alexander var tilſinds at ville tilſtaa dem. Saaledes nævnes der udtrykkeligt tvende Høvdinger, ſandſynligviis af Sumarlides Æt, Angus Mac Donald, Herre til Ila og en Deel af Cantire, og Murchard, Herre til en anden Deel af Cantire, fra hvilke det anſaaes nødvendigt at tage deres Sønner ſom Giſler, for derved, ſom man haabede, at ſikre ſig deres Troſkab, hvilket dog ikke lykkedes[2]. Ligeledes var der en Ruaidhri, der paaſtod at have Arveret til Øen Bule, og ſom allerede tidligere havde grebet til Vaaben og dræbt mangen Mand, ſom der ſiges, hvorfor han var bleven erklæret fredløs i Skot-

  1. Fordun, Cap. 16, 17 (II. S. 99, 101) jvfr. Wyntoun VII. 215, fgg.
  2. Se Chamberlains Rolls, l. c. S. 367. I Jarlen af Menteths Regnſkaber mellem Aarene 1263 og 1266 opføres „til Udgift i Anledning af Angus Macdonalds Søn, ſom Gisſel, i 26 Uger, tilligemed hans Amme og en anden Pige, 79 Sh. 10 Pence, og i E. af Montealto (Mouatt), Sheriffen i Forſars’s Regnſkab for 1264: „til Udgifter for Murchards Søn, i 24 Uger, 21 Sh. Det er tydeligt nok af de 23 og 26 Uger, der ſtemme med den i de foregaaende Regnſkaber omtalte Krigstid, at her ikke ſigtes til Tiden efter disſe Høvdingers nye Underkaſtelſe i 1264, men til Tiden fra Midten af Auguſt, da Kong Haakon laa med den norſke Flaade paa disſe Kanter.