Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/416

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
402
Haakon Haakonsſøn.

Dette er et af de mange Vidnesbyrd om, hvor nøjagtig Kong Haakons Saga er, og det tjener tillige til, om det ſkulde behøves, at bortfjerne enhver Skygge af Uvished om Aaret, hvortil Haakons Tog ſkal henføres. St. Laurentii Dag (10de Auguſt) ſejlede Haakon fra Ragnvaldsvaag. Han havde nu hørt, at Jon Drottning og Kolbein Aſlaksſøn vare komne til Syderøerne med de Skibe, der ved hans Afrejſe fra Herdle-Vær endnu laa tilbage i Bergen. Det var maaſkee denne Efterretning, i Forbindelſe med hvad han hørte om Eogans Frafald, der beſtemte ham til at ſkynde ſig videre, thi Orknøingerne vare endnu ikke færdige med deres Udruſtninger, og han bød derfor dem, ſaavel ſom Jarlen, at komme efter ſnareſt muligt. Vinden maa have været ſærdeles god, thi endnu ſamme Dag ſejlede Kongen forbi Hvarv, det nuværende Cap Wrath, Skotlands nordveſtlige Spidſe, og lagde om Aftenen ind i en Havn, ſom vore Forfædre kaldte Halsøvik eller Asleifarvik, og ſom rimeligviis er en af de flere mindre Bugter ſøndenfor Cap Wrath[1]. Derfra ſejlede han den følgende Dag over til Ljodhuus (Lewis), og ſiden, rimeligviis Dagen derefter (12te Auguſt) til Raunøerne (Roua og Raasa) øſtenfor Skye, ſamt ind i Skidſund, d. e. Sundet mellem Skoe og Faſtlandet, hvor han lagde ſig ved en liden Holme, kaldet Kerlingarſtein, eller, ſom den nu kaldes, Cailleachſtone[2]. Her kom Kong Magnus af Man til ham, i Følge med de ovenfor omtalte Høvdinger Erling Ivarsſøn, Andres Nikolasſøn, Hallvard Rand og Nikolas Tart. Fra Skidſund ſtyrede Kongen til Mylarſund, eller Sundet mellem Mull og Morven. Undervejs mødte han Kong Duggall, der kom paa en letſejlende Skude og bad Kongen ſkynde ſig efter ham ſaa hurtigt ſom muligt. Duggall førte Flaaden til Kjarbarø (Kerrera), hvor den Styrke, han havde ſamlet fra Syderøerne, laa. Her var ſaaledes den hele ſtore Flaade forſamlet, og det er nu, at Sagaens Forfatter anſlaar den til ind paa det andet Hundrede for det meſte ſtore og vel bemandede Skibe, eller, ſom den ſkotſke Hiſtorieſkriver angiver Antallet, et hundrede og ſexti Krigsfartøjer.

Imidlertid undlod den ſkotſke Konge eller Regjering ikke at treffe Forſvars-Anſtalter. Beſætningerne i flere Borge eller Slotte, hvor man

  1. Et Stykke ſøndenfor Cap Wrath, der af Gaelerne ſynes at være kaldet Parph, er der en Fjord kaldet Loch Alsynt, der ej maa forvexles med den ſtrax ſøndenfor liggende Indſø, Loch Asſynt; af dette Alſynt kunde nok Halsø-Vik være en norvagiſerende Fordrejelſe.
  2. Ordet cailleach betyder paa Gaeliſk en Kjærling, gammel Kvinde. Indløbet til Skidſund, mellem Øen Skye og Lochalſh, kaldes Kyle-Haken, hvilket Navn af nogle antages at være en Levning fra Kong Haakons Tog, ſom om Sundet ſkulde have været kaldet Haakonskilen. Dette er dog ikke ſandſynligt.