og var kommen ind til en af de ydre Øer blandt Orknøerne. Han blev nu i Følge med Kongen, der strax efter Olafsdagen sejlede fra Ellidavik forbi Dyrnesmulen til Ragnvaldsø, hvor han lagde sig i Ragnvaldsvaag[1], og atter blev liggende i nogle Dage, nemlig til St. Laurentii Dag eller 10de August. Deels lader det til at han vilde oppebie at Orknøingerne bleve færdige med deres Udrustninger, deels vilde han ogsaa udskrive Contributioner af Katnesingerne, der ved at underkaste sig Kong Alexander og stille ham Gisler havde viist sig fiendtligt sindede mod Nordmændene. Han sendte Folk over til Katanes og lod Indbyggerne vide, at han herved paalagde dem at yde en Contribution, der neppe var ubetydelig; underkastede de sig den og udredede den, skulde de nyde Fred, hvis ikke, maatte de vente at see sit Land herjet. Katnesingerne vedtoge strax Udredelsen, og Kong Haakon beskikkede Mænd til at modtage det forlangte, der vel hovedsageligt bestod i Kvæg og anden Proviant. Man kan neppe antage, at dette skede, uden at Kongen havde raadført sig med deres forrige Herre Magnus Jarl, altsaa med dennes Samtykke eller efter hans Ønske. Jarlen rar vel ogsaa ærgerlig paa Katnesingerne, fordi de havde sat deres Undersaatspligt mod den skotske Konge højere end deres Forpligtelser til ham. Imidlertid havde de dog neppe tænkt saa meget paa Pligt eller Hengivenhed, som kun paa at høje sig for Overmagten; det samme var Tilfældet nu, og man maa højligt beklage de stakkels Folk, der saaledes kom til at ligge mellem to fiendtlige Magter, og kun havde Valget mellem enten at krænke deres Undersaatsforhold til deres egentlige Landsherre, Kongen, eller at lægge sig ud med deres umiddelbare Overherre, Jarlen. Af den Omstændighed, at de nu havde givet efter for den bydende Nødvendighed, og ene og alene søgt at frelse deres Land fra at herjes og brændes, og sig selv fra Mishandlinger, ved at udrede Contributionen til Norges Konge, tog Kong Alexander siden Anledning til at sende dem en Hær paa Halsen, og aftvinge dem svære Bøder, som det i det følgende vil sees. Medens Kong Haakon laa i Ragnvaldsvaag, indtraf en Solformørkelse, af det saakaldte ringformige Slags; nyere Beregninger have viist, at denne Formørkelse indtraf den 5te August 1263 omkring Kl. 1, 24 Minutter E. M., og netop var ringformig i Strøget om Ragnvaldsvaag[2].
Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/415
Denne siden er korrekturlest
401
1263. Krigstog mod Skotland. Kong Haakon i Orknøerne.
