Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/414

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
400
Haakon Haakonsſøn.

Kong Haakon ud fra Herdle-Vær med Størſtedelen af ſin Flaade. Vinden var gunſtig, Vejret ſmukt, og Flaaden, ſiges det, glimrende at ſee til. Efter to Dages Sejlads naaede allerede de fleſte af Skibene Hjaltland[1] hvor Haakon blev liggende næſten 14 Dage i Breidø-Sund (Bresſaſund ved Lerwick), meſt, ſom man maa antage, for at oppebie de Skibe, ſom enten vare blevne efter, eller under Sejladſen havde fjernet ſig fra Hovedflaaden, dog har han vel ogſaa forſterket ſig med Folk og Skibe fra Hjaltland. Her i Breidøſund kom Jon Langlivsſøn til ham fra Syderøerne, og medbragte rimeligviis de i Sejladſen gjennem hine Farvande kyndige Mænd, ſom han ſkulde hente. Han bragte ogſaa Kongen den Efterretning, at Eogan af Argyll nu havde ſkiftet Sind og ſvoret den ſkotſke Konge Troſkab. Eogan havde, ſom vi vide, allerede længe haft dette i Sinde, men Kongen vilde dog ikke tro det, førend han ſelv overbeviſte ſig derom. Fra Breidøſund ſejlede Kongen ſyd over Dynraſt til Orknøerne, hvor han lagde ſig med Flaaden i Ellidavik, det nuværende Elwick, paa Hjalpandesø (Shapensey) lige over for Kirkevaag[2]. Her blev han igjen liggende i nogle Dage, og holdt et Krigsraad om, hvorledes Angrebet paa Skotland ſkulde indrettes. Hans Plan var at dele Hæren i to Dele, og ſtrax ſende den ene mindre, for ſtørſte Delen beſtaaende af Ledingsfolk, til Breidafjorden (Morayfirth) for at herje paa Øſtſiden af Skotland, medens han ſelv med den ſtørre oppebiede de endnu ikke ankomne Skibe, for med disſe, de øvrige Storſkibe, og Orknøingernes Skibe, at drage til Syderøerne. Men da dette blev bekjendtgjort for Mængden, erklærede Bønderne og Ledingsfolkene, at de ingenſteds vilde fare, uden at Kongen var med. Og ſtørre var ikke hans Myndighed over dem, end at han maatte føje ſig derefter, ſaa at altſaa den viſtnok ikke ilde betænkte Plan ganſke blev opgiven. Saadant ſom dette var Skyggeſiden ved Ledingsvæſenet. Det frelſte den ſkotſke Konge fra en ſtor Fare. St. Olafs Dag (29de Juli) indtraf i dette Aar paa en Søndag; Kongen lod i den Anledning holde højtidelig Mesſe i et paa Land opſlaaet Telt, og bevertede ſiden Almuen ombord paa ſit Skib. Medens han laa her, indtraf Ragnvald Urka, der, ſom det forhen er omtalt, var bleven ſkilt fra ſit øvrige Følge undervejs fra Norge,

  1. Det Sagn, Viſen meddeler, om at Skibet under gunſtig Bind ſkulde have ſtaaet ſtille, fordi der var ſejg Mand ombord, ſynes, ſom det paa ſit Sted ſkal viſes, at angaa Rejſen fra Syderøerne til Orknøerne, ſkjønt Lindesnes nævnes i Forbindelſe dermed.
  2. Elwick ligger paa Sydveſtſiden af Shapensey, omtrent een norſk Miil fra Kirkevaag. Man kan ikke ſee lige ind i Vigen fra Kirkevaag, da et Nes (Carneſs) ligger imellem, dog ſeer man tydeligt Taarnet paa den nye, ſtore Herregaard, ſom den nuværende Ejer, Mr. Balfour, har opført der.