Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/414

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
400
Haakon Haakonssøn.

Kong Haakon ud fra Herdle-Vær med Størstedelen af sin Flaade. Vinden var gunstig, Vejret smukt, og Flaaden, siges det, glimrende at see til. Efter to Dages Sejlads naaede allerede de fleste af Skibene Hjaltland[1] hvor Haakon blev liggende næsten 14 Dage i Breidø-Sund (Bressasund ved Lerwick), mest, som man maa antage, for at oppebie de Skibe, som enten vare blevne efter, eller under Sejladsen havde fjernet sig fra Hovedflaaden, dog har han vel ogsaa forsterket sig med Folk og Skibe fra Hjaltland. Her i Breidøsund kom Jon Langlivssøn til ham fra Syderøerne, og medbragte rimeligviis de i Sejladsen gjennem hine Farvande kyndige Mænd, som han skulde hente. Han bragte ogsaa Kongen den Efterretning, at Eogan af Argyll nu havde skiftet Sind og svoret den skotske Konge Troskab. Eogan havde, som vi vide, allerede længe haft dette i Sinde, men Kongen vilde dog ikke tro det, førend han selv overbeviste sig derom. Fra Breidøsund sejlede Kongen syd over Dynrast til Orknøerne, hvor han lagde sig med Flaaden i Ellidavik, det nuværende Elwick, paa Hjalpandesø (Shapensey) lige over for Kirkevaag[2]. Her blev han igjen liggende i nogle Dage, og holdt et Krigsraad om, hvorledes Angrebet paa Skotland skulde indrettes. Hans Plan var at dele Hæren i to Dele, og strax sende den ene mindre, for største Delen bestaaende af Ledingsfolk, til Breidafjorden (Morayfirth) for at herje paa Østsiden af Skotland, medens han selv med den større oppebiede de endnu ikke ankomne Skibe, for med disse, de øvrige Storskibe, og Orknøingernes Skibe, at drage til Syderøerne. Men da dette blev bekjendtgjort for Mængden, erklærede Bønderne og Ledingsfolkene, at de ingensteds vilde fare, uden at Kongen var med. Og større var ikke hans Myndighed over dem, end at han maatte føje sig derefter, saa at altsaa den vistnok ikke ilde betænkte Plan ganske blev opgiven. Saadant som dette var Skyggesiden ved Ledingsvæsenet. Det frelste den skotske Konge fra en stor Fare. St. Olafs Dag (29de Juli) indtraf i dette Aar paa en Søndag; Kongen lod i den Anledning holde højtidelig Messe i et paa Land opslaaet Telt, og bevertede siden Almuen ombord paa sit Skib. Medens han laa her, indtraf Ragnvald Urka, der, som det forhen er omtalt, var bleven skilt fra sit øvrige Følge undervejs fra Norge,

  1. Det Sagn, Visen meddeler, om at Skibet under gunstig Bind skulde have staaet stille, fordi der var sejg Mand ombord, synes, som det paa sit Sted skal vises, at angaa Rejsen fra Syderøerne til Orknøerne, skjønt Lindesnes nævnes i Forbindelse dermed.
  2. Elwick ligger paa Sydvestsiden af Shapensey, omtrent een norsk Miil fra Kirkevaag. Man kan ikke see lige ind i Vigen fra Kirkevaag, da et Nes (Carness) ligger imellem, dog seer man tydeligt Taarnet paa den nye, store Herregaard, som den nuværende Ejer, Mr. Balfour, har opført der.