Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/413

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
399
1263. Krigstog til Skotland. Kongens ypperste Ledsagere.

flere Gejstlige, Stallaren Aslak Gus, o. fl.; i Krapperummet Sighvat Bødvarssøn, Thorgils Skardes Broder, der deeltog i Toget og stod i megen Yndest hos Kongen, Erik, Kong Duggalls Søn, hvilken vi forhen have omtalt, Høskuld Oddssøn, der nævnes i det følgende som en temmelig højtbetroet Mand, samt flere Hirdmænd; i det saakaldte Tredjerum Lendermanden Brynjulf Jonssøn og Fehirden Andres Plytt, foruden flere af Kongens Herbergsmænd; i Stavnen vare flere Skutilsveiner. I Gjennemsnit var der fire Mænd i hvert Halvrum; hvis altsaa Skibet, som man maa formode, var en Tredivesesse, eller mindst en Femogtyvesesse, bliver Antallet af Folk i de egentlige Aare-Rum henved 240, hvortil komme de, der var udenfor Aare-Rummene; altsaa var Besætningen vel i det hele over 300 Mand. De Lendermænd, som sejlede afsted i Følge med Kongen, vare foruden Andres Plytt og Brynjulf Jonssøn, Finn Gautssøn paa Mel, Erling Alfssøn paa Thornberg, Systersøn af Hertug Skule, Erlend Raude, Baard i Hestbø, Eilif i Naustdal, Andres Pott, Agmund Krøkedans, og sandsynligviis flere. Erling Ivarssøn, Andres Nikolassøn, Hallvard Raud og Ragnvald Urka vare, som det ovenfor er nævnt, afsejlede nogle Dage for; Jon Dronning, Kolbein Aslakssøn, Nikolas Tart og flere vare endnu ikke færdige, og laa tilbage i Bergen, men da de først kom afsted, stirrede de lige mod Vest og fik derfor et Forspring for Kongen, saa at de endog kom sammen med de først afsendte. Nikolas Kart saa ikke engang Land, førend han kom til Ljodhuus, og blev siden i Følge med dine; de øvrige skiltes fra dem under Sejladsen[1]. Orknøernes Jarl, Magnus Gilbertssøn, var, som vi tidligere blive omtalt, paa denne Tid hos Kongen; han gjorde Følge med vant, og Kongen havde skjenket vant et godt Langskib. Dette synes at vise, at Forstaaelsen mellem vant og Kongen var saa god som man kunde ønske sig den.

46. Kong Haakons Afrejse fra Norge, Ankomst til Skotland, og Krigsbedrifter ved Cantire og Bute.


Tre Nætter for Seljumannavaka, altsaa den 5te Juli[2], sejlede

    sten siges, at det kun var udvalgte Folk, som befandt sig ombord paa Kongens Skib, kan man vel antage at denne Liste indeholder, hvad der kunde kaldes Blomsten af Norges daværende Aristokrati, i det mindste dets yngre og midlere Generation. Derfor blive disse Navne altid af Vigtighed.

  1. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 348, 349.
  2. Saaledes Flatøbogen. De øvrige have tre Nætter efter Seljumannavaka.