Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/413

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
399
1263. Krigstog til Skotland. Kongens ypperſte Ledſagere.

flere Gejſtlige, Stallaren Aslak Gus, o. fl.; i Krapperummet Sighvat Bødvarsſøn, Thorgils Skardes Broder, der deeltog i Toget og ſtod i megen Yndeſt hos Kongen, Erik, Kong Duggalls Søn, hvilken vi forhen have omtalt, Høſkuld Oddsſøn, der nævnes i det følgende ſom en temmelig højtbetroet Mand, ſamt flere Hirdmænd; i det ſaakaldte Tredjerum Lendermanden Brynjulf Jonsſøn og Fehirden Andres Plytt, foruden flere af Kongens Herbergsmænd; i Stavnen vare flere Skutilſveiner. I Gjennemſnit var der fire Mænd i hvert Halvrum; hvis altſaa Skibet, ſom man maa formode, var en Trediveſesſe, eller mindſt en Femogtyveſesſe, bliver Antallet af Folk i de egentlige Aare-Rum henved 240, hvortil komme de, der var udenfor Aare-Rummene; altſaa var Beſætningen vel i det hele over 300 Mand. De Lendermænd, ſom ſejlede afſted i Følge med Kongen, vare foruden Andres Plytt og Brynjulf Jonsſøn, Finn Gautsſøn paa Mel, Erling Alfsſøn paa Thornberg, Syſterſøn af Hertug Skule, Erlend Raude, Baard i Heſtbø, Eilif i Nauſtdal, Andres Pott, Agmund Krøkedans, og ſandſynligviis flere. Erling Ivarsſøn, Andres Nikolasſøn, Hallvard Raud og Ragnvald Urka vare, ſom det ovenfor er nævnt, afſejlede nogle Dage for; Jon Dronning, Kolbein Aslaksſøn, Nikolas Tart og flere vare endnu ikke færdige, og laa tilbage i Bergen, men da de førſt kom afſted, ſtirrede de lige mod Veſt og fik derfor et Forſpring for Kongen, ſaa at de endog kom ſammen med de førſt afſendte. Nikolas Kart ſaa ikke engang Land, førend han kom til Ljodhuus, og blev ſiden i Følge med dine; de øvrige ſkiltes fra dem under Sejladſen[1]. Orknøernes Jarl, Magnus Gilbertsſøn, var, ſom vi tidligere blive omtalt, paa denne Tid hos Kongen; han gjorde Følge med vant, og Kongen havde ſkjenket vant et godt Langſkib. Dette ſynes at viſe, at Forſtaaelſen mellem vant og Kongen var ſaa god ſom man kunde ønſke ſig den.

46. Kong Haakons Afrejſe fra Norge, Ankomſt til Skotland, og Krigsbedrifter ved Cantire og Bute.


Tre Nætter for Seljumannavaka, altſaa den 5te Juli[2], ſejlede

    ſten ſiges, at det kun var udvalgte Folk, ſom befandt ſig ombord paa Kongens Skib, kan man vel antage at denne Liſte indeholder, hvad der kunde kaldes Blomſten af Norges daværende Ariſtokrati, i det mindſte dets yngre og midlere Generation. Derfor blive disſe Navne altid af Vigtighed.

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 348, 349.
  2. Saaledes Flatøbogen. De øvrige have tre Nætter efter Seljumannavaka.