saa at der gaar en sørgelig Tone gjennem det hele, men man føler dog, at det netop er i denne sørgelige Tone at Skuffelsen giver sig Luft, og at Hæren, i hvis Midte Visen rimeligviis er bleven til, drog ud fra Norge med de mest glimrende Forhaabninger og i den gladeste Stemning. Om Tilrustningerne heder det i Visen:
Byder han (Kong Haakon) ud over Norges Rige
Saa mangen velbyrdig Mand,
Baade med Skib og Verje god,
Han agter sig til Skotland.
Byder han ud over Norge saa vide
Saa mange som Sverd kunde bære,
Var nogen iblandt som mindre var,
Han havde Lov hjemme at være.
Og om Udsejlingen fra Bergen siges der
Saa lagde de ud fra Bergens By,
Og ud fra Berger Bro,
Silkesejl var slagen til Raa
Og under var Bonetten blaa[1].
De lagde ud fra Bergens By,
Og ud af Vaagen saa silde.
Og alt det Folk paa Bryggen sad,
Saa modige Taarer de fælde.
Paa Kongens Skib skal der især have været udsøgte Folk, ligesom der og var mange anseede Mænd. Sagaen opregner de fornemste af dem, men da flere hverken før eller senere nævnes, og man saaledes ikke kjender videre til dem, ansee vi det unødvendigt, her at meddele den tørre Navneliste. Vi nævne kun enkelte af de mere bekjendte[2]. I Forrummet vare Abbed Thorleif, Kansler Askatin med
- ↑ Dette er misforstaaet i de danske Udgaver, der have „og under var Bonedet blaa“.
- ↑ Fortegnelsen findes i Haakon Haakonssøns Saga Cap. 319. Da det for Re-
Unøjagtigheder, der findes, f. Ex. at Flaaden skulde være kommen forbi Lindesnes, viser at Forfatteren eller Forfatterne have været mindre dannede, menige Folk, der ikke havde noget Overblik over det hele, men mest lagde Merke til Enkelthederne, eller med andre Ord, at Visen ganske svarer til lignende Soldaterviser, digtede af menige Krigere, i vor Tid. Men derfor afspejler den vel og saa meget bedre den almindelige Stemning. Af den for omtalte Omstændighed, at Flaaden siges at komme forbi Lindesnes, hvor dog Dyrnes maa være meent (se nedenfor), skulde man slutte at Forfatteren eller Forfatterne hørte hjemme paa Østlandet, rimeligviis i Thelemarken, og ej regnede det saa nøje med Geografien.
