Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/411

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
397
1263. Krigstog mod Skotland. Frygt i England.

ret Forhold til Krigens Aarſag og angivne Henſigt; man kan vanſkelig værge ſig mod den Formodning, at der ogſaa ſtak dybere, mere omfattende Planer derunder. Den Opfordring, ſom vi i det følgende ville ſee at Irerne lode udgaa til Kong Haakon om Hjelp mod Englænderne, og den Beredvillighed, hvormed Kong Haakon lyttede til deres Bøn, og maaſkee, hvis Omſtændighederne havde føjet ſig ſaaledes, virkelig havde opfyldt den, retfærdiggjør Formodningen. Heller ikke var man lidet ængſtlig i England, da det rygtedes, at Kong Haakons mægtige Flaade ſnart var i Vente. Man var ſlet ikke ſikker paa, om ikke Uvejret ogſaa kunde vende ſig mod de engelſke Beſiddelſer, og vel fornemmelig mod Irland. Ængſtligheden overdrev Faren. I et Brev, ſom en vis R. af Nevill, der ganſke livlig var udnævnt til Befalingsmand nordenfor Trent, ſkrev til Kongens Kanſler omtrent paa denne Tid, beder han indſtændigt om at der maatte blive gjort Udveje til de fornødne Penge til forſvarlig Bevogtning af de ham anbetroede Diſtricter og Slotte, navnlig Bamborough; det ſiges nemlig for viſt, ſkriver han, at baade Kongen af Danmark og Kongen af Norge have landet ved de ſkotſke Der med en ſvær Mængde Skibe, og man veed ikke, hvor de agte ſig hen, ſaa at vi paa de Kanter have Fare at befrygte[1]. Dette var ſandſynligviis ſkrevet endnu for Kong Haakons virkelige Ankomſt, men kort efter at Kong Duggall havde udſpredt Rygtet om at han var i Vente; og man ſeer heraf nokſom, i hvilken ængſtlig Spænding Beboerne af de nærmeſte Egne i England befandt ſig. De norſke Krigers Forventning om Sejr, Ære og Bytte har vel i ſamme Forhold været levende. Der gives endnu en Folkeviſe om dette Dog, der vel i ſin nærværende Skikkelſe ſynes at være optegnet i Danmark, men ſom dog bærer umiskjendelige Tegn paa at være bleven til i Norge, og visſelig ſtrax efter Togets Ende[2], da Smerten over de ſkuffede Forventninger endnu var levende,

  1. Rymeri foedera I. S. 429. Dagen angives ikke, ſaaledes kan man ikke vel vide, ein Brevet er ſkrevet for eller efter Haakons Ankomſt. Thi den Omſtændighed, at det omtaler Kong Haakon ſom ankommen, gjør her intet til Sagen; man ſeer tydeligt, at der her kun meddeles et løſt Rygte.
  2. Viſen findes hos Sum: Wedel, der ſiger i Forordet, at den „haver været brugelig her i Riget“ hvilket vel maa betyde Danmark, ſkjønt han vel ogſaa kan have meent Norge og Danmark tilſammen. Muligt, at han har faaet Afſkriften fra Norge, og i ſaa Fald rimeligviis fra Thelemarken, hvor disſe Viſer høre hjemme. At den oprindelig er forfattet i Norge, ſees af en Mængde Omſtændigheder, men fornemmelig af en Linje i Str. 13, hvor det heder: „her er feger mader i vorum (læs vore) Ferd“ (d. e. her er feigr maðr i várri ferð); hvilket er paa det nærmeſte reent norſk, og kunde ikke engang paa Haakons Tid være ſkrevet i Danmark. At Viſen er ſamtidig med Kong Haakon, ſees af Begyndelſen: „Det er nu ſkeet udi vor Tid“. De Forvarſler, ſom anføres, den Omſtændelighed, hvormed der dvæles ved en enkelt, ellers ubekjendt Mand, Olaf Arnfinnsſøn, død ombord, ſamt endelig endog de enkelte