Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/409

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
395
1263. Krigstog mod Skotland. Flaaden samles ved Herdle-Vær.

gen, og ganske af Seng; det var meget stort, med forgyldt Dragehoved, Hals og Hale. Han lod det nu sætte i fuldfærdig Stand. Da han var færdig dermed, lagde han med den største Deel af Flaaden ud til Eidsvaag, og begav sig derpaa selv tilbage til Byen, hvor han endnu blev i nogle Dage; derpaa sejlede han ud til Herdle-Vær, hvor hele Flaaden samlede sig og ventede paa Vind, med Undtagelse af nogle Skibs-styrere, der endnu ikke havde tilendebragt deres Udrustninger. Allerede førend han forlod Bergen, havde han sendt Lendermændene Ragnvald Urka, Erling Ivarssøn, den før omtalte Andres Nikolassøn, Hallvard Rand og flere andre forud med 8 Skibe, fornemmelig, som det synes, for at understøtte Kong Magnus i Man, og anspore hans Iver. De laa imidlertid en Tidlang stille yderst ved Havet, uden at kunne faa Vind, saa at de i Virkeligheden kom senere afsted end Hovedflaaden. Men de skyndte sig saa meget mere, da de først fik Bør. Ragnvald kom rigtignok med nogle Skibe ikke længer end til Orknøerne, da han undervejs paa Havet blev skilt fra de øvrige, men disse sejlede lige gjennem Dynrast søndenfor Hjaltland, forbi Barrø-Fjorden, og saa ikke Land, førend de kom forbi det saakaldte Sulesker, en nøgen Klippe et Stokke vestligt for Orknøerne[1], derfra styrede de lige ind under Diurnes paa Skotlands nordvestre Kyst, gjorde her Landgang, brøde et Kastell ned, hvis Besætning tog Flugten, brændte siden over 20 Gaarde, og fortsatte derfra Sejladsen til Syderøerne, hvor de fandt Kong Magnus. Dette var den første Vaabenbedrift, som i denne Krig forefaldt fra norsk Side[2].

45. Kong Haakons Flaade og dens Bemanding. Frygten i England for hans forestaaende Komme.


Den Flaade, Kong Haakon nu havde faaet samlet i Herdle-Vær, maa have været overmaade vældig og prægtig at see til. Sturla Thordssøn, som rigtignok ikke selv saa den samlet, men som dog maa have talt med Mange, der kunde give den mest levende Beskrivelse over den,

    Fader Kong Haakon havde vester over Havet“. Dette kan dog neppe forstaaes saaledes, som at Magnus først da skulde have kaldt det Christsuden, og Haakon givet det et andet Navn. Sandsynligviis er det gaaet af Stabelen, medens Magnus var i Bergen under Udrustningerne, saa at han da kom til at give det Navn, ligesom han tidligere paa Faderens Vegne, havde givet Korssuden Navn.

  1. Barrø-Fjorden (ikke Tharø-Fjorden) er den store Bugt eller Fjord paa Sydvestsiden af Hjaltland, saaledes kaldet efter Barrø eller Burra. Sulesker fører endnu dette Navn (Souli-Skerry). Det omtales ogsaa i Dipl. Norv. II. S. 518 som et Deportations-Sted.
  2. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 318.