Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/409

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
395
1263. Krigstog mod Skotland. Flaaden ſamles ved Herdle-Vær.

gen, og ganſke af Seng; det var meget ſtort, med forgyldt Dragehoved, Hals og Hale. Han lod det nu ſætte i fuldfærdig Stand. Da han var færdig dermed, lagde han med den ſtørſte Deel af Flaaden ud til Eidsvaag, og begav ſig derpaa ſelv tilbage til Byen, hvor han endnu blev i nogle Dage; derpaa ſejlede han ud til Herdle-Vær, hvor hele Flaaden ſamlede ſig og ventede paa Vind, med Undtagelſe af nogle Skibs-ſtyrere, der endnu ikke havde tilendebragt deres Udruſtninger. Allerede førend han forlod Bergen, havde han ſendt Lendermændene Ragnvald Urka, Erling Ivarsſøn, den før omtalte Andres Nikolasſøn, Hallvard Rand og flere andre forud med 8 Skibe, fornemmelig, ſom det ſynes, for at underſtøtte Kong Magnus i Man, og anſpore hans Iver. De laa imidlertid en Tidlang ſtille yderſt ved Havet, uden at kunne faa Vind, ſaa at de i Virkeligheden kom ſenere afſted end Hovedflaaden. Men de ſkyndte ſig ſaa meget mere, da de førſt fik Bør. Ragnvald kom rigtignok med nogle Skibe ikke længer end til Orknøerne, da han undervejs paa Havet blev ſkilt fra de øvrige, men disſe ſejlede lige gjennem Dynraſt ſøndenfor Hjaltland, forbi Barrø-Fjorden, og ſaa ikke Land, førend de kom forbi det ſaakaldte Suleſker, en nøgen Klippe et Stokke veſtligt for Orknøerne[1], derfra ſtyrede de lige ind under Diurnes paa Skotlands nordveſtre Kyſt, gjorde her Landgang, brøde et Kaſtell ned, hvis Beſætning tog Flugten, brændte ſiden over 20 Gaarde, og fortſatte derfra Sejladſen til Syderøerne, hvor de fandt Kong Magnus. Dette var den førſte Vaabenbedrift, ſom i denne Krig forefaldt fra norſk Side[2].

45. Kong Haakons Flaade og dens Bemanding. Frygten i England for hans foreſtaaende Komme.


Den Flaade, Kong Haakon nu havde faaet ſamlet i Herdle-Vær, maa have været overmaade vældig og prægtig at ſee til. Sturla Thordsſøn, ſom rigtignok ikke ſelv ſaa den ſamlet, men ſom dog maa have talt med Mange, der kunde give den meſt levende Beſkrivelſe over den,

    Fader Kong Haakon havde veſter over Havet“. Dette kan dog neppe forſtaaes ſaaledes, ſom at Magnus førſt da ſkulde have kaldt det Chriſtſuden, og Haakon givet det et andet Navn. Sandſynligviis er det gaaet af Stabelen, medens Magnus var i Bergen under Udruſtningerne, ſaa at han da kom til at give det Navn, ligeſom han tidligere paa Faderens Vegne, havde givet Korsſuden Navn.

  1. Barrø-Fjorden (ikke Tharø-Fjorden) er den ſtore Bugt eller Fjord paa Sydveſtſiden af Hjaltland, ſaaledes kaldet efter Barrø eller Burra. Suleſker fører endnu dette Navn (Souli-Skerry). Det omtales ogſaa i Dipl. Norv. II. S. 518 ſom et Deportations-Sted.
  2. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 318.