Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/408

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
394
Haakon Haakonsſøn.

og det kunde vel ogſaa hænde ſig, at flere yngre, umodne Mænd derfor nærede mindre Agtelſe for Magnus, end han fortjente. Paa dette Thing anordnede Kongen ogſaa mangt og meget, der vedkom Landets indre Forhold; navnlig beſtemte han, at Sysſelmændene ikke ſkulde paatale Sager, uden de aller ſtørſte, ſaa længe han var borte: dette viſer, at han ikke troede at hans Fraværelſe vilde blive langvarig, thi det vilde ikke kunne have gaaet an, at Sagerne henſtode et heelt Aar upaatalte; han gjorde ſaaledes ganſke ſikkert Regning paa at komme hjem igjen til Høſten[1]. Muligt, at det førſt var ved denne Lejlighed, at den ſør omtalte Nedſættelſe af Bøderne fandt Sted, dog er det rimeligere, at det ſkede paa Rigsmødet i 1260, ſaaledes ſom vi ovenfor have antaget[2], da man ſnareſt ſkulde formode, at han paa dette Thing i Bergen udelukkende har indſkrænket ſig til Foranſtaltninger, der ſtode i Forbittdelſe med Toget, og med Rigsſtyrelſen i hans Fravær. Af Gejſtlige beſtemte han ſig til at medtage ikke færre end tvende Biſkopper, Gilbert af Hamar og Thorgils af Stavanger, den førſte ſikkert fordi han ved ſine tidligere Forbindelſer i de veſtlige Lande og overhoved ved ſit Kjendſkab til Forholdene der kunde være meget nyttig; fremdeles Kanſleren, Sira Aſkatin, Thorleif, Abbeden i Holms Kloſter, ſamt flere Preſter, Klerker og Munke. Formodentlig var det efter Gilberts eget Andragende, at han den 6te Juni, under Udruſtningerne, udſtedte et Brev til alle Indbyggerne i Hamars Biſkopsdømme, hvori han paalagde dem at yde deres Tiende ordentligt, og præſtere Biſkoppen hvad der tilkom ham, navnlig Ride-Skyds, idet han indſkærpede Sysſelmænd og haandgangne Mænd at underſtøtte Biſkoppens Ombudsmænd og ſtraffe de vrangvillige[3]. Ligeledes var det vel omtrent paa denne Tid, at han ſendte Hallvard Guldſko anden Gang til Island.

Kongen beſtemte at de erfarne Lendermænd Gaut Jonsſøn paa Mel og Nikolas paa Giſke, Søn af Peter Paalsſøn, der var død om Vaaren 1254[4], ſkulde blive tilbage hos Magnus ſom hans Raadgivere. Ellers ſynes de fleſte Lendermænd og øvrige anſeede Mænd at være blevne med paa Toget. Det Skib, hvorpaa han ſelv vilde ſejle, heed Chriſtſuden[5]; han havde, ſytti det ſynes, nylig ladet det bygge i Ber-

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 137.
  2. Se ovenfor S. 200.
  3. Norges gl. Love, I. S. 462. De Principer, Kongen her udtaler om alle chriſtne Kongers Forpligtelſe til at fremme Guds Budord med al den Magt, der er dem forlenet, og ſaaledes ogſaa med Henſyn til Tienden, ere ret merkelige.
  4. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 282. Annalerne, ved 1254.
  5. At det heed Chriſtſuden, ſees af de isl. Annaler S. 148. Der ſtaar udtrykkeligt (ved 1276): „det Skib, Kong Magnus kaldte Chriſtſuden og ſom hans