Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/406

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
392
Haakon Haakonsſøn.

gangne Mænd i Landet, foruden ſtore Skarer af Ledingsmænd. Kongen ſendte tvende Mænd, der begge hørte hjemme der veſter, nemlig Jon Langlivsſøn, ſandſynligviis en Datterſøn af Harald Jarl[1], og Henrik Skot, hvis Tilnavn viſer hans ſkotſke Herkomſt, til Syderøerne for .at ſkaffe paalidelige Lodſer eller Vejviſere paa den vanſkelige Sejlads i de trange Sund og Fjorde mellem de mange Øer paa Skotlands Veſtkyſt; disſe Lodſer ſkulde møde Flaaden paa Hjaltland. Jon og Henrik opſøgte Kong Duggall og underrettede ham om Flaadens nærforeſtaaende Ankomſt; formodentlig var det ogſaa til ham, at de efter Kongens Befaling ſkulde henvende ſig om Vejviſere. Maaſkee havde de ogſaa Kongens Ordre til at kalde Magnus Jarl paa Orknøerne over til Norge, ſiden vi ſee denne blandt de Høvdinger, der afſejlede fra Bergen ſamtidigt med Kongen. Det var højſt naturligt, om Kongen i denne kritiſke Tid ønſkede at have ham hos ſig, for at ſikre ſig hans Troſkab og klare det vanſkelige Forhold, hvori han ſtod ſom den ſkotſke Konges Vaſall for Katanes; thi nu, da Krigen var nær ved at udbryde, gik det ikke an at tjene to Herrer, ſom Eogan af Argyll tidligere ſagde, og han maatte nødvendigviis beſtemme ſig for een af dem. Men muligt er det ogſaa, at allerede de Skridt, den ſkotſke Konge gjorde med Henſyn til Katanes, beſtemte Jarlen til ubetinget at kaſte ſig i Kong Haakons Arme, og uopfordret at begive ſig til ham. Vi erfare nemlig, at Kong Alexander havde aftvunget Katanes 21 Giſler, der holdtes forvarede i Inverneſs, ligeſom de tvende fra Skye[2], og dette lader formode, at han maa have truet Katneſingerne med Krig, ja maaſkee endog

  1. Se ovenfor III. 456. Harald Maddadhsſøn havde en Datter Langliv, der endog engang, ſom det heed, ſkulde egte Sæmund Jonsſøn; da Sønner aldrig nævntes efter deres Mødre, uden naar disſe vare højbyrdigere end Fædrene, maa man ſlutte at Langliv, Jons Moder, var af høj Ætt, og da man nu tillige af den Omſtændighed, at Jon fik Skotten Henrik til Collega, ſeer, at man med Flid valgte Folk fra de Egne, eller at Jon ſelv maa have været en Veſterlænding, ſlutte vi temmelig ſikkert, at Jarledatteren var hans Moder. Henrik Slot maa ikke forvexles med Henrik Skot den ældre, Kong Inges Hofmand, ſe ovenfor III. S. 555.
  2. Se de før omtalte Uddrag af Alexander den 3dies Chamberlains Rolls. Sheriffen af Inverneſs beregner for 21 Giſler fra Katanes, hver 1 Penny dagligt, for de to fra Skye, hver 1½ Penny daglig, hvilket, tilligemed Udgifterne for deres Vogtere, udgjør 30 Pund 13 Shill. 4 Pence. (Tiden udgjør altſaa henved 44 Uger). Man ſeer heraf, at Giſlerne fra Skye have koſtet mere end de fra Katanes at underholde, formodentlig vare de da af højere Byrd. Af Antallet paa de katneſiſke Giſler ſees og, at det ikke kan have været Jarlen, men Indbyggerne ſelv, der ſtillede dem; at ſaaledes den ſkotſke Konge har traadt i umiddelbar Forbindelſe med Indbyggerne, for at ſikre ſig deres Troſkab uden Henſyn til, hvilket Parti Jarlen tog. Dette var ſaaledes aabenbart en fiendtlig Demonſtration mod Jarlen.