vil sige, at han oprindelig havde tænkt at gaa fredeligt til Verks, viser noksom, at han først, da han skrev Brevet og naturligviis maatte have modtaget den forfærdelige Beretning fra Kong Duggall, var kommen paa andre Tanker. Derfor tilbød ogsaa den engelske Konge i det nys omtalte Brev sin Megling. Han takkede Kong Haakon paa det Venligste for hans Mildhed mod Gesandterne, og da han, som han sagde, nødigt vilde, og heller ikke fandt det sømmeligt, at der skulde opstaa nogen Tvist mellem begge Konger, men derimod helst saa, at de tidligere mellem begges Forfædre indgangne Venskabsbaand kunde staa urokkede, lovede han at anvende al sin Indflydelse hos den skotske Konge til at denne gav behørig Erstatning for al den Skade, der af ham eller hans Mænd maatte være tilføjet Kong Haakon eller hans Undersaatter. Dette Brev kom dog nu for silde, og rimeligviis havde heller ikke Kong Haakon stor Tiltro enten til Kong Henriks Oprigtighed, eller hans Indflydelse hos Svigersønnen. Han skal ogsaa, som det nedenfor vil sees, have faaet Breve fra de Misfornøjede i Skotland om at komme dem til Hjelp. Strax efter Juul, altsaa i Begyndelsen af 1263, lod Kong Haakon Udbuds-Breve udgaa over det hele Rige, og opbød saavel de haandgangne Mænd, Lendermændene og Sysselmændene med deres Huustropper, som Leding, baade af Folk og Levnetsmidler, saa megen som han troede at Landet kunde taale. Bergen bestemtes til Samlingssted for Hæren, og Tiden til Begyndelsen af Sommeren.
Der blev nu almindelig Travlhed og Bevægelse over det hele Land. Kong Haakon forlod Throndhjem allerede ved Midfastetid, kort efter begge de for omtalte Biskoppers Indvielse, og drog over Dovrefjeld syd til Østlandet, for efter en tidligere Aftale at have en Sammenkomst ved Paasketid med Byrge Jarl i Ljodhuus, enten nu for at raadslaa fremdeles om Arvesagen, eller for at forsikre sig om hans fredelige Sindelag for den Tid, han selv var borte paa Toget. Men da han kom til Ljodhuus, var Jarlen allerede borte[1]; der blev saaledes intet af Sammenkomsten. Kongen vendte tilbage nord i Viken, og begav sig siden til Bergen, hvor han ankom ved Korsmessetid, den 3die Mai, og drev nu ivrigt paa Udrustningerne. Magnus havde noget senere end han, nærmere Paaske, forladt Throndhjem med begge Dronningerne, som han lod blive tilbage i Bergen, hvorpaa han begav sig til Stavanger, og gjorde de nødvendige Foranstaltninger med Hensyn til Udrustningerne i sit Len, Ryfylke; da han var færdig hermed, drog han til sin Fader i Bergen. Dag for Dag samlede der sig nu betydelige Troppemasser til Byen, baade Lendermænd og Sysselmænd med deres Folk; de fleste haand-
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 314–36.
