Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/405

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
391
1263. Krigs-Udbud mod Skotland.

vil ſige, at han oprindelig havde tænkt at gaa fredeligt til Verks, viſer nokſom, at han førſt, da han ſkrev Brevet og naturligviis maatte have modtaget den forfærdelige Beretning fra Kong Duggall, var kommen paa andre Tanker. Derfor tilbød ogſaa den engelſke Konge i det nys omtalte Brev ſin Megling. Han takkede Kong Haakon paa det Venligſte for hans Mildhed mod Geſandterne, og da han, ſom han ſagde, nødigt vilde, og heller ikke fandt det ſømmeligt, at der ſkulde opſtaa nogen Tviſt mellem begge Konger, men derimod helſt ſaa, at de tidligere mellem begges Forfædre indgangne Venſkabsbaand kunde ſtaa urokkede, lovede han at anvende al ſin Indflydelſe hos den ſkotſke Konge til at denne gav behørig Erſtatning for al den Skade, der af ham eller hans Mænd maatte være tilføjet Kong Haakon eller hans Underſaatter. Dette Brev kom dog nu for ſilde, og rimeligviis havde heller ikke Kong Haakon ſtor Tiltro enten til Kong Henriks Oprigtighed, eller hans Indflydelſe hos Svigerſønnen. Han ſkal ogſaa, ſom det nedenfor vil ſees, have faaet Breve fra de Misfornøjede i Skotland om at komme dem til Hjelp. Strax efter Juul, altſaa i Begyndelſen af 1263, lod Kong Haakon Udbuds-Breve udgaa over det hele Rige, og opbød ſaavel de haandgangne Mænd, Lendermændene og Sysſelmændene med deres Huustropper, ſom Leding, baade af Folk og Levnetsmidler, ſaa megen ſom han troede at Landet kunde taale. Bergen beſtemtes til Samlingsſted for Hæren, og Tiden til Begyndelſen af Sommeren.

Der blev nu almindelig Travlhed og Bevægelſe over det hele Land. Kong Haakon forlod Throndhjem allerede ved Midfaſtetid, kort efter begge de for omtalte Biſkoppers Indvielſe, og drog over Dovrefjeld ſyd til Øſtlandet, for efter en tidligere Aftale at have en Sammenkomſt ved Paaſketid med Byrge Jarl i Ljodhuus, enten nu for at raadſlaa fremdeles om Arveſagen, eller for at forſikre ſig om hans fredelige Sindelag for den Tid, han ſelv var borte paa Toget. Men da han kom til Ljodhuus, var Jarlen allerede borte[1]; der blev ſaaledes intet af Sammenkomſten. Kongen vendte tilbage nord i Viken, og begav ſig ſiden til Bergen, hvor han ankom ved Korsmesſetid, den 3die Mai, og drev nu ivrigt paa Udruſtningerne. Magnus havde noget ſenere end han, nærmere Paaſke, forladt Throndhjem med begge Dronningerne, ſom han lod blive tilbage i Bergen, hvorpaa han begav ſig til Stavanger, og gjorde de nødvendige Foranſtaltninger med Henſyn til Udruſtningerne i ſit Len, Ryfylke; da han var færdig hermed, drog han til ſin Fader i Bergen. Dag for Dag ſamlede der ſig nu betydelige Troppemasſer til Byen, baade Lendermænd og Sysſelmænd med deres Folk; de fleſte haand-

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 314—36.