Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/404

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
390
Haakon Haakonsſøn.

havde været hans Henſigt at paaføre den ſkotſke Konge Krig, ſom det forholdt ſig ſaaledes at Geſandterne ikke ſkulde være blevne vel og anſtændigt behandlede. Men da Kong Haakon ſkrev dette Brev til den engelſke Konge, og endnu mere da denne ſkrev hiint Svar, havde rigtignok Omſtændighederne højligen forandret ſig, og ſaa fredeligt ſtemt, ſom Kong Haakon tidligere var, faa nødvendig anſaa han nu en Krig at være. Thi om Sommeren var der indløbet et Brev fra Kong Duggall, der berettede at Villjam, Jarl af Roſs[1], tilligemed flere andre ſkotſke Høvdinger, havde gjort et voldſomt Angreb paa Øen Skye, og faret frem med den frygteligſte Grumhed; de havde brændt baade Kirker og Gaarde, dræbt en Mængde Menneſker, baade Kvinder og Mænd, ja endog ſpiddet ſpæde Børn paa Spydsoddene; der tilføjedes og, at Kong Alexander agtede at underlægge ſig alle Syderøerne[2], faa ſandt han fik beholde Livet. Heraf ſeer man, at dette Tog var ſkeet efter hans Befaling, ja at det endog er at betragte ſom det førſte Skridt til Udførelſen af den nys nævnte Erobringsplan, hvilket ogſaa bekræftes deraf, at der enten blev aftvunget Øens Indbyggere Giſler, eller at flere af dem bleve bortførte for at benyttes ſom ſaadanne; vi erfare nemlig at tvende af disſe Giſler fra Skye i Løbet af 1263 holdtes forvarede paa Inverneſs Slot[3]. Man behøver juſt ikke derfor at antage, at Alexander billigede de forøvede Gruſomheder. Men hans Myndighedsalder var juſt nu indtraadt, og han vilde vel gjerne benytte ſig af ſin Magt til at opnaa det længe attraaede Maal, paa ſamme Tid ſom han ogſaa tog Represſalier for Geſandternes Anholdelſe. Kong Haakon blev, ſom man kan vente, ſærdeles oprørt over det ſkede, og beſluttede ſtrax at hevne det paa det eftertrykkeligſte, ſaa at Lyſten ſkulde forgaa den ſkotſke Konge til, nogenſinde herefter at udſtrække Haanden efter de norſke Beſiddelſer. Han forelagde dog ogſaa Sagen for ſit Raad; men hvilke Meninger end her ytredes, ſiges der — og man maa heraf ſlutte, at mange raadede til fredelige Underhandlinger —, blev det dog dertil, at Kongen vilde have Krig. Hans Ytring i Brevet til Kongen af England, at det ikke havde været hans Henſigt at bekrige Kongen af Skotland, var lige fuldt aldeles rigtig, og man behøver ikke derfor, med flere ſkotſke Forfattere[4], at beſkylde Haakon for Tvetungethed; endog det blotte Udtryk, at det ej havde været hans Henſigt, det

  1. Se Skene, the Highlanders, II. S. 225.
  2. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 314.
  3. Alexander den 3dies Chamberlains rolls, i Advoc. library, ſe Arcæaol. Scot. II. 363. Laurents Grant, Sheriff af Inverneſs, beregner her i ſit Regnſkab for 1263 tre Halvpence om Dagen i Underhold for 2 Giſler fra Skye.
  4. Lord Hailes, Annals of Scotl. I. S. 212, Arch. Scot. II. 401.