Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/404

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
390
Haakon Haakonssøn.

havde været hans Hensigt at paaføre den skotske Konge Krig, som det forholdt sig saaledes at Gesandterne ikke skulde være blevne vel og anstændigt behandlede. Men da Kong Haakon skrev dette Brev til den engelske Konge, og endnu mere da denne skrev hiint Svar, havde rigtignok Omstændighederne højligen forandret sig, og saa fredeligt stemt, som Kong Haakon tidligere var, faa nødvendig ansaa han nu en Krig at være. Thi om Sommeren var der indløbet et Brev fra Kong Duggall, der berettede at Villjam, Jarl af Ross[1], tilligemed flere andre skotske Høvdinger, havde gjort et voldsomt Angreb paa Øen Skye, og faret frem med den frygteligste Grumhed; de havde brændt baade Kirker og Gaarde, dræbt en Mængde Mennesker, baade Kvinder og Mænd, ja endog spiddet spæde Børn paa Spydsoddene; der tilføjedes og, at Kong Alexander agtede at underlægge sig alle Syderøerne[2], faa sandt han fik beholde Livet. Heraf seer man, at dette Tog var skeet efter hans Befaling, ja at det endog er at betragte som det første Skridt til Udførelsen af den nys nævnte Erobringsplan, hvilket ogsaa bekræftes deraf, at der enten blev aftvunget Øens Indbyggere Gisler, eller at flere af dem bleve bortførte for at benyttes som saadanne; vi erfare nemlig at tvende af disse Gisler fra Skye i Løbet af 1263 holdtes forvarede paa Inverness Slot[3]. Man behøver just ikke derfor at antage, at Alexander billigede de forøvede Grusomheder. Men hans Myndighedsalder var just nu indtraadt, og han vilde vel gjerne benytte sig af sin Magt til at opnaa det længe attraaede Maal, paa samme Tid som han ogsaa tog Repressalier for Gesandternes Anholdelse. Kong Haakon blev, som man kan vente, særdeles oprørt over det skede, og besluttede strax at hevne det paa det eftertrykkeligste, saa at Lysten skulde forgaa den skotske Konge til, nogensinde herefter at udstrække Haanden efter de norske Besiddelser. Han forelagde dog ogsaa Sagen for sit Raad; men hvilke Meninger end her ytredes, siges der – og man maa heraf slutte, at mange raadede til fredelige Underhandlinger –, blev det dog dertil, at Kongen vilde have Krig. Hans Ytring i Brevet til Kongen af England, at det ikke havde været hans Hensigt at bekrige Kongen af Skotland, var lige fuldt aldeles rigtig, og man behøver ikke derfor, med flere skotske Forfattere[4], at beskylde Haakon for Tvetungethed; endog det blotte Udtryk, at det ej havde været hans Hensigt, det

  1. Se Skene, the Highlanders, II. S. 225.
  2. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 314.
  3. Alexander den 3dies Chamberlains rolls, i Advoc. library, se Arcæaol. Scot. II. 363. Laurents Grant, Sheriff af Inverness, beregner her i sit Regnskab for 1263 tre Halvpence om Dagen i Underhold for 2 Gisler fra Skye.
  4. Lord Hailes, Annals of Scotl. I. S. 212, Arch. Scot. II. 401.