Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/403

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
389
1261—1262. Forhandl. med Skotland. Skotſke Geſ. tilbageh. i Norge.

Rige. Underhandlingerne med Norge i dette Øjemed aabnedes i Aaret 1261, idet der nemlig, ſtrax efter at Kongerne Haakon og Magnus havde ſendt Biſkop Haakon m. fl. for at vente den danſke Kongedatter, og imidlertid ſelv vare dragne til Bergen, ankom to Geſandter fra Kong Alexander, en Archidiaconus og den forhen nævnte Ridder Misſell. Hvad deres egentlige Erende var, ſiges ikke, men det maa vel iſær have været det ſamme ſom de foregaaende Geſandters, nemlig at underhandle om en mindelig Afſtaaelſe af Øerne, ſamt ved Siden heraf at handle om Erſtatning for de ſmaa Fornærmelſer, ſom norſke og ſkotſke Underſaatter paa disſe Kanter ſynes at have tilføjet hinanden. Men, ſiges der, Kongen kom under Vejr med, at de mere fore med fagre Ord end med Oprigtighed. De ſøgte ogſaa tilſidſt at ſnige ſig vort uden foregaaende Tilladelſe af Kongen, tvertimod al Vedtægt baade i ældre og nyere Tider, og havde allerede ſat Sejl til, da man merkede at de havde abſenteret ſig, og Kongen i Haſt ſendte Brynjulf Jonsſøn efter dem. Han indhentede dem, og bragte dem tilbage. Kongen lod dem nu vide, at de til Straf fordi de havde villet tilſideſætte Geſandters almindelige Sædvane, og drage vort uden Orlov, ſkulde tilbringe hele Vinteren i Norge. Paa denne Maade var det, at Misſell blev et ufrivilligt Vidne til Kroningshøjtideligheden. Saa ſnart Efterretningen herom kom til Skotland, blev der gjort ſtore Ophævelſer derover; Kong Alexander beklagede ſig for ſin Svigerfader, Kongen af England, og denne tilſkrev under 23de Marts 1262 Kong Haakon, ſaavel om at ſætte Geſandterne paa fri Fod, ſom angaaende de øvrige Punkter, der nu vare paa Bane mellem vant og Kong Alexander[1]. Der blev ogſaa klaget over, at Geſandterne ſkulde være blevne haardt behandlede, eller, ſom man udtrykte ſig, ikke overeensſtemmende med kongelig Anſtændighed. Denne Beſkyldning var dog aabenbar uſand, hvilket man allerede kan ſee deraf, at Misſell var tilſtede ved Kroningsfeſten og det endog, ſom det ſynes, paa en af de bedſte Pladſe, ligeſom der vel heller ikke kan være nogen Tvivl om, at han var Kongens Gjeſt i Bryllups- og Kronings-Gildet[2]. Der nævnes ikke udtrykkeligt, naar de bleve ſendte vjeni, men man ſeer kun, at dette maa være ſkeet i Løvet af Sommeren 1262, thi der findes et andet Brev fra Kong Henrik til Kong Haakon, dateret 15de November 1262[3], hvori han erkjender Modtagelſen af en Skrivelſe fra Kong Haakon, der melder ham at han havde ladet Geſandterne drage frit og uhindret hjem, og at det lige ſaa lidet

  1. Rymeri foedera, I. 407.
  2. Se ovenfor S. 212.
  3. Rymeri foedera I. S. 422.