Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/401

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
387
1262—64. Forhandlinger med Paveſtolen om Korstogs-Prædikenen.

rige Biſkopper og Gejſtlige i denne Sag at være ham og dem, han maatte tage til Medhjelpere, lydige og hjelpſomme. Da de Skrivelſer, ſom Paven i denne Anledning udfærdigede, ere daterede ſaa ſildigt ſom 21de og 23de October 1263[1], fandt de, ſom det i det følgende vil ſees, hverken Erkebiſkoppen eller Kong Haakon i Live, og Sagen bortfaldt af ſig ſelv. Dette var det ſidſte virkelige Korstogs-Anliggende, ſom beſkjeftigede Kong Haakon, og overhoved nogen norſk Konge; thi Korstogs-Prædikener brugtes ſiden kun ſom et Middel til at ſkaffe Paveſtolen Penge ved de dertil indſamlede frivillige Bidrag ſaavel fra Lægfolket ſom den tvungne Afgift af de gejſtlige Indtægter. Den kongelige Geſandt, Agmund, benyttede ſig forøvrigt efter Evne af Lejligheden til at ſkaffe ſig ſelv Fordele, idet han foreſtillede Paven, at flere Præbender i Oslo Kirke ſkulde have ſtaaet ſaa længe vacante, at Collationen deraf ifølge Lateranconciliets Beſlutning tilkom Paveſtolen, og derfor, ſom man kan ſkjønne, anholdt hos Paven om at maatte faa en af dem. Heri føjede ogſaa Paven ham, af Conſideration for Kongen, ſom han ſagde, og overdrog Biſkop Gilbert, ſaavel ſom en Meſter Andres, Chorsbroder i Stavanger, at indſætte vant deri, uden at bryde ſig om, hvad Biſkop Haakon eller Capitlet kunde anføre til Indvending. Brevet herom er dateret den 28de October, altſaa ſamme Dag ſom den ſidſte af de oven nævnte to Skrivelſer. Om den havde nogen Følge, vides for Reſten ikke. Da den naaede Norge, var Biſkop Gilbert rimeligviis endnu ikke kommen tilbage fra Veſterhavstoget, paa hvilket han ledſagede Kongen. Om dette merkelige Tog, det vældigſte, der nogenſinde er udgaaet fra Norge, maaſkee kun med Undtagelſe af Kong Harald Sigurdsſøns Krigstog til England, og ſom var det Foretagende, hvormed Kong Haakon ſluttede Rækken af ſine ſtore og berømmelige Bedrifter, ſkulle vi nu berette.

44. Alexander III, Konge i Skotland, lægger Planer til Syderøernes Erobring. Underhandlinger i den Anledning. Skoterne angribe Syderøerne. Kong Haakon beſlutter et Krigstog til Skotland.


Det er ovenfor nævnt, hvorledes Skotlands Konge, Alexander den Sten„ havde beſtræbt ſig paa det ivrigſte for at faa Suderøerne lagte under ſit Scepter, og, da dette ikke lukkedes ham ved Underhandlinger og Tilbud af Pengeſummer, allerede var i Begreb med at begynde Krig,

    kjendt, bliver det rimeligſt, at man har ſkrevet Admundus, der mere nærmer ſig Edmundus, i Stedet for det uvante „Agmundus“.

  1. Dipl. Norv. I. No. 56, 57. Skrivelſen til Erkebiſkoppen er af 23de, til Gejſtligheden af 21de Octbr.