Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/400

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
386
Haakon Haakonsſøn.

ved hans Sag, hvorfor han maatte oppebie Urbanus’s Valg; denne medgav ham en Skrivelſe, hvori det vel overdroges Erkebiſkoppen at vælge den nye Biſkop i Hamar, men dog med det Smag„ at han efter Kongens Ønſke ſkulde vælge Gilbert. Dette ſkede da, og Gilbert indviedes, ſom det tidligere er berettet, den 4de Marts 1263 tilligemed Biſkop Brand til Hole af Erkebiſkop Einar, med Biſtand af Biſkopperne Peter af Bergen og Thorgils af Stavanger, i Chriſtkirken i Nidaros, ſandſynligviis ogſaa i Overvær af begge Kongerne, ſom den Vinter opholdt ſig i Throndhjem. Erkebiſkoppen, ſiges der, var i denne Tid ſygelig, og beſøgte kun ſjelden Kongen, men alt løb dog nok ſaa vel af mellem dem, iſær ved Kong Magnus’s Beſtræbelſer.

Imidlertid prædikedes der flittigt Korstog mod hine Chriſtenhedens Fiender, og Pave Urban overdrog fremdeles Dominicanernes Provincialprior for Dacien Overopſigten hermed i hans Provins. Skjønt Kong Haakon ikke egentlig lagde nogen Hindringer derimod, ſyntes han dog ſlet ikke om at dette Hverv ikke heller var overdraget til dertil ſkikkede Mænd i hans eget Rige. Han har rimeligviis fra tidligere Dage haſt noget imod Broder Abſalon, ligeſom Forholdet mellem Danmark og Norge paa denne Tid, om end tilſyneladende fredeligt, dog ikke var videre venſkabeligt, fornemmelig paa Grund af de Vanſkeligheder, ſom gjordes ved Opladelſen af de Ejendomme, der tilhørte Dronning Ingeborg. Heri har vel ogſaa Erkebiſkoppen og den øvrige norſke Sæculargejſtlighed, der havde ſaa meget imod Dominicanerne, givet ham Medhold, og for en ſtor Deel bidraget til, at han virkelig affærdigede Sognepreſten til Strandvik, Agmund[1], til Paven i dette ſpecielle Erende, med et Brev, hvori han udtalte ſin Forundring over at Paven ej havde overdraget Hvervet til en norſk Gejſtlig, og anholdt om at dette nu maatte ſkee, ſaa meget mere ſom baade han ſelv og hans Underſaatter for øvrigt vare villige og rede til at hjelpe og biſtaa den, hvem dette Erende blev til Deel. Pave Urban viiſte ſig lige ſaa føjelig mod Haakon, ſom hans Forgængere. Han tilbagekaldte det Broder Abſalon givne Hverv, og overdrog det derimod til Erkebiſkop Einar, idet han tillige ved en ſærſkilt Skrivelſe[1] befalede Norges øv-

    ſamtidigt med Brands. Under disſe Omſtændigheder kan man godt antage, at Gilbert og de norſke Befuldmægtigede tilſammen have forladt ham i Juli 1262. Sturlunga Saga I. 27 ſiger derhos udtrykkeligt, at da Erkebiſkop Einar i Faſten (efter 11te Febr.) raadſlog om Brands Valg, var Gilbert og de øvrige, ſom havde faret med ham, komne fra Curien. Disſe vare rimeligviis Geſandterne til det paatænkte Kirkemøde.

  1. 1,0 1,1 I Afſkriften af det pavelige Brev, Dipl. Norv. I. No. 58, kaldes han Admundus, men da et Navn ſom Admund er aldeles ukjendt i Norſk, og man heller ikke her kan tænke paa Edmund, da dette Navn maatte være Paveſtolen be-