Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/399

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
385
1262. Forhandlinger med Paveſtolen om Korstogs-Prædiken.

varede hele tre Maaneder, inden Cardinalerne kunde blive enige om, hvo der ſkulde vælges til hans Efterfølger. Endelig valgte de, den 29de Auguſt, Pantaleon, Patriarch af Jeruſalem, der kronedes den 4de September næſtefter, og antog Navnet Urbanus den 4de. I Mellemtiden vare mange Befuldmægtigede ankomne fra forſkjellige Lande, men da Cardinalerne havde ſaa meget at beſtille med Valg-Anliggendet, at de ej kunde beſkjeftige ſig med andet, lode de Sendebudene drage hjem igjen, for ej at forvolde dem unyttigt Ophold, udſættende den Sag, for hvis Skyld de vare komne, indtil en ny Pave var valgt. Der var nu heller ikke ſaa megen Haſt paa Ferde, da Ungarerne endnu førend Alexander var død havde tilføjet Mongolerne et ſtort Nederlag og derved ſtandſet Faren for det førſte. Ogſaa fra Norge var der kommet Sendebud, ſkjønt efter den beſtemte Tid, ſandſynligviis endog efter at det nye Pavevalg havde fundet Sted. Til disſe Sendebud ſluttede ſig rimeligviis ogſaa den til Biſkop i Hamar udſeede Archidiaconus Gilbert, der allerede Aaret forud havde forladt Norge med Skrivelſe fra Kongen og Erkebiſkoppen til Paven om, at de begge ønſkede hans Udnævnelſe til denne Biſkopsſtol. Sendebudene medbragte ligeledes Breve fra begge Konger, hvori disſe blandt andet tilmeldte Paven, at der nu i veie Norge indſamledes Bidrag til det omhandlede Anliggendes Fremme. Pave Urbanus modtog Geſandterne venligt, men da han, ſom han ſagde, i denne førſte Tid efter ſin Ophøjelſe paa Paveſtolen følte ſig ſaaledes betynget af Sorger og Bekymringer, at han ikke havde kunnet ſkjenke den Sag, hvorfor de vare komne, behørig Opmerkſomhed, beſluttede han ſig til at ſende dem tilbage, idet han dog medgav dem en Skrivelſe til Kongerne, hvori han, fremſtillende hele Sagens Gang, paa det varmeſte anbefalede dem den og formanede dem til at lade ſig finde raſke og redebonne til alt hvad der kunde tjene til dens Fremme. Da denne Skrivelſe er dateret i Viterbo den 9de Juni 1262[1], maa de norſke Sendebud ſaaledes have opholdt ſig indtil paa den tiende Maaned ved Curien, og Gilbert naturligviis endnu længer. Sandſynligviis fulgte Gilbert med dem tilbage[2]. Pave Alexander havde, ſom man maa antage, ikke gjort noget

  1. Dipl. Norv. I. No. 55.
  2. Han var nemlig, ſom det ſees, indtruffen noget ſør 4de Marts 1263, paa hvilken han indviedes. Skjønt det heder i Cod. Friſianus, dog ej i Flatøbogen, at han da var „nykommen fra Curien“, behøver man dog ikke derfor at antage, at han var kommen umiddelbart ſer Indvielſen: hine Ord vilde pasſe, om han endog var kommen i Julen, eller ved det forrige Aars Udgang. Det er heller ikke ſagt at han ſtrax ved Ankomſten til Norge begav ſig til Nidaros. Erkebiſkoppen har maaſkee endog udſat hans Indvielſe, for at den kunde ſkee