Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/396

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
382
Haakon Haakonsſøn.

Stjernen. I et Kvad, ſom Sturla Thordsſøn ikke mange Aar efter digtede om Kong Haakon, og ſom viſtnok udtalte de ſamme Ord, hvormed Kongens Omgivelſer lykønſkede ham til de nye Erhvervelſer, heder det: „du har Lyſt til at forøge dit Rige over hele den kolde Sone lige til Nordſtjernen, til alle gode Mænds Glæde; hidtil har ingen anden Konge end du erhvervet Herredømmet der; Nationerne priſe din Hæder længere did end Solen ſkinner“[1]. Ligeſom den ſpanſke Konge i ſin Tid gjorde ſig til af, at Solen ikke gik ned i hans Lande, ſaaledes berømmede altſaa Kong Haakons Hofmænd ham for at hans Rige ſtrakte ſig videre end Solens Straaler kunde naa.

43. Kong Haakons ſidſte Forhandlinger med Paveſtolen. Nye Korstogs-Opraab. Norges Vælde til Søs.


Idet vi nu atter optage Traaden af Fortællingen om de Begivenheder, ſom enten forefaldt i Norge ſelv, eller hvori Kong Haakon umiddelbart tog Deel, ville vi, førend vi gaa over til den ſidſte ſtore og betydningsfulde Akt af hans virkſomme og daadrige Liv, hans Veſterhavstog, med nogle Ord omtale hans ſeneſte Forhandlinger med Paveſtolen og Forhold til Gejſtligheden overhoved. Der udgik fremdeles Korstogs-Opraab, om det end ikke lader til, at man længere tog Kongen paa Ordet efter de af ham tidligere givne Løfter. Det ſidſte Korstogs-Opraab, vi ovenfor have omtalt ſom udgaaet til Norden i Almindelig hed, gjaldt Preusſen og Lifland, idet Pave Alexander, ved Brev af 11te Marts 1256 til Broder Abſalon, Dominicanernes Provincialprior i Provinſen Savn» befalede ham at lade ſine undergivne Ordensbrødre i.alle tre nordiſke Riger prædike Korſet til de Chriſtnes Undſætning mod de hedenſke Preusſere og Liver, med den ſædvanlige Ret til at meddele de Indulgenſer m. m., der ellers tilſtodes Korsfarere til det hellige Land[2]. Det ſpændte Forhold, hvori Kong Haakon paa den Tid ſtod til Danmark, de ſenere Forvirringer i Danmark ſelv, og endelig den norſke Sæculargejſtligheds onde Øje til Dominicanerne, forklarer nokſom, hvorfor dette Opbud ikke kunde gjøre ſynderlig Fremgang i Norge, ja maaſkee ikke engang blev prædiket, uagtet Broder Abſalon viſt ikke undlod at drive paa Sagen, navnlig da han om Vaaren eller

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 311. Det her anførte Vers udgjorde vel en Deel af det Emne„ ſom Sturla i Aaret 1263 digtede om Kong Haakon, førend endnu hans Død var bleven bekjendt i Norge, ſaaledes ſom det nedenfor ſkal omtales.
  2. Se ovenfor S. 125.