Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/393

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
379
1261. Grønlændingerne underkaſte ſig Kong Haakon.

Fart. Der maa have været lange Tider, hvor den lille Coloni ganſke har været afſkaaren fra den øvrige civiliſerede Verden, og kun anviiſt paa ſig ſelv; da Korn ikke avledes i Landet, kunde der være Tider, hvor man ſavnede endog det til den hellige Natverd nødvendige Brød, ej at tale om Viin[1]. Hertil ſigter vel følgende Erklæring, ſom Pave Gregorius i Aaret 1237, netop i Tiden mellem Biſkop Nikolas’s Indvielſe og Afrejſe, meddeelte Erkebiſkop Sigurd paa dennes Foreſpørgſel, og ſom maaſkee endog Nikolas i egen Perſon kan have ventet: „da du foreſpørger dig, hvor vidt man, naar deri nogle af dine Suffraganers Kirker er Mangel paa Korn, kan meddele Folket i Sakramentet en ſimpel Oblat af hvilken ſom helſt Materie, for ved denne uſkyldige Skuffelſe i Fromhedens Tjeneſte nogenledes at berolige det; ſaa og, hvorvidt man kan give det Øl eller en anden Drik i Stedet for Viin, da Viin neppe eller aldrig findes i hine Egne: meddele vi dig herved det Svar, at ingen af Delene maa ſkee, ſaa ſom i dette Sakrament den ſynlige Form ſkal bære Brødets af Korn og Vinens af Druer, indviet efter Indſtifterens Ord ved Preſten, hvorefter der ikke er nogen Tvivl om, at de da indeholde virkeligt Kjød og Blod: derimod kan man give Folket ſimpelt hen velſignet Brød, ſaaledes ſom Skik og Brug er i enkelte af hine Egne[2]. Da man ikke engang paa Island eller Færøerne, eller nordligſt i Haalogaland, kan tænke ſig en ſaadan Brødmangel, ſom den, der her forudſættes, men alene paa Grønland, ſynes virkelig ſaavel Foreſpørgſelen ſom Svaret kun at have gjeldt denne Coloni, og Sagen at være bleven gjort anhængig af Nikolas, da han opholdt ſig i Norge for at modtage Indvielſen. Det ſlaar ikke Fejl, at ogſaa han, ligeſom de fleſte af hans Forgængere, nærmeſt har været valgt til Embedet enten fordi han allerede forhen havde været paa Grønland, eller i det mindſte havde nærmere Forbindelſer med Landet, ſaa at han kjendte dets Tarv, og ſaaledes ogſaa vidſte, til hvilken Yderlighed man kunde komme, naar der i flere Aar ingen Tilførſel havde været. Mod Brødmangelen kunde Paven, ſom vi ſee, ikke give noget Raad, eller paapege noget Surrogat for Brødet; hvad derimod Mangelen paa Viin angaar, da ſees det at han tillod, naar ſaadan fandtes, i Stedet for den ſædvanlige, foreſkrevne Indvielſe af begge Species, kun at indſkrænke ſig til den ſimple Velſignelſe af Brødet.

Alt dette giver en temmelig klar Foreſtilling om, hvilken ſørgelig

  1. Kongeſpejlets Skildring af Grønland, Cap. 17—19, ſe ovenfor I. 2. S. 362. Her ſtaar der udtrykkeligt: „Mængden i Landet veed ikke hvad Brød er, ſaa aldrig Brød“.
  2. Dipl. Norv. I. No. 16. Jvfr. Keyſer. n. Kirkeh. I. S. 412.