Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/391

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
377
1261. Grønlændingerne underkaste sig Kong Haakon.
42. Begivenheder paa Grønland. Indbyggerne underkaste sig Kong Haakon og tilsværge ham Skat og Thegngilde.


Om Begivenhederne paa den fjerne og fattige grønlandske Coloni veed man kun meget lidet siden Einar Sokkessøns Drab 1133 og de Uroligheder, som stode i Forbindelse dermed[1]. Alt hvad vi vide, indskrænker sig til Biskopsskifterne saavel som til Beretningerne om at et eller andet Skib forliste i Grønlands Ubygder. Biskop Arnalds Eftermand var Jon Knut, som det tidligere er viist[2]; efter hans Død 1187, rimeligviis i Norge, vilde Erkebiskop Eystein, som det ovenfor er nævnt, udnævne Ingemund Thorgeirssøn, den senere saa bekjendte Biskop Gudmunds Farbroder, til hans Efterfølger, men Ingemund frabad sig det[3]. Aarsagen, hvorfor Eysteins Valg faldt paa Ingemund, var sikkert den, at dennes Æt lige fra gammel Tid havde drevet Sejlads paa Grønland og underholdt en vis Forbindelse dermed. Ættens Stamfader var den af os tidligere omtalte Are Maarssøn, der mod Slutningen af det 10de Aarhundrede kom til det saakaldte Hvitramannaland, og som var nær beslægtet med Grønlands Opdager, Erik rødes, Hustru[4]. En Broder af Ingemund Thorgeirssøn ved Navn Einar var omkommen paa en Rejse til Grønland, i Ubygderne[5], og dette blev ogsaa Ingemunds Skjebne, da han paa Skibet Stangerfolen i Aaret 1189 vilde vende tilbage fra Norge til Island; Skibet, fortælles der, kom til Grønlands Ubygder – sandsynligviis har det dog vel ligget i Planen at anløbe Grønland – og man borte i lang Tid ej mere dertil, førend i 1202, henved 14 Aar efter, da Skibet fandtes, og sov af Besætningens Liig opdagedes i en Hule: et af dem var Ingemunds; det var endnu ufortæret,

  1. Se ovenfor II. S. 757–760.
  2. Se ovenfor II. S. 862
  3. Se ovenfor III. 206, jvfr. 820. Vi gribe her Lejligheden til at berigtige, hvad der ytres i Noten sammesteds, at Udtrykket „Mariukirkja at Staði“ skulde betegne Stadsbygdens Kirke: thi ved Sammenligning af flere Steder, hvor der tales om at En var prestr at staði, staðarprestr, sees det, at herved kun menes Vicarius eller Capellan, midlertidig Prest; det var altsaa ikke til Stadsbygden, men til Mariekirken i selve Nidaros, at Ingemund udnævntes til Prest.
  4. Om Are Maarssøn m. m. se ovenfor, I. II. S. 359.
  5. Se Biskop Gudmunds Saga Cap. 1. Sturlunga Saga II. 39. Den sandfærdige Styrkaar fra Grønland, heder det, berettede at Skibet, hvorpaa Einar sejlede, strandede i Ubygderne, og at Mandskabet havde deelt sig i to Partier, der indbyrdes sloges øm Provianten, da den for gik op for det ene end for det andet; at Einar selv tredie kom bort, tog Vejen over Jøklerne, og døde, da de kun havde en Dagsrejse til nærmeste Bygd.