Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/390

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
376
Haakon Haakonsſøn.


Saaledes var da omſider Maalet, hvorefter Kong Haakon ſaa længe havde ſtundet, nogenledes opnaaet: Island havde underkaſtet ſig Norges Konge, og derved indgaaet en Perſonal-Union med Norge. Men den blotte Perſonal-Union var, ſom vi allerede ovenfor have antydet, ikke alt hvad der tilſigtedes; den var blot det Grundlag, hvorpaa det yderſte og endelige Øjemed, en Real-Union i verdslig, ſom den allerede var der i gejſtlig Henſeende, kunde naaes, ſaaledes at Island underkaſtede ſig norſk Lov og Ret, og kom til at udgjøre en integrerende Deel af Norges Rige, hvorvel ſom ſærſkilt Skatland. At tilvejebringe dette Reſultat var derfor nu herefter de norſke Kongers fornemſte Beſtræbelſer, og det koſtede endnu mange Anſtrengelſer og medførte mange Storme, inden det opnaaedes. Alligevel var Tilſtanden paa Island, allerede fra Underkaſtelſen i 1262 af, langt roligere og bedre end før. De ſtore blodige Borgerkriges Tid var forbi, og de ſtørre Høvdinger, der vare heldige nok til at have oplevet Forandringen, kunde dog nu i Almindelighed, med faa Undtagelſer, være ligeſaa ſikre paa at dø Straadød og beholde Liv, Lemmer og Ejendom, ſom de tidligere havde maattet være forberedte paa engang enten at falde i Slag eller at blive aflivede eller i det mindſte lemlæſtede og berøvede deres Gods paa deres mægtigere Fienders Befaling. Folket maa have følt en overordentlig Liſe ved endelig at kunne aande nogenledes frit. Derfor var Stemningen paa Island nu neppe ſaa nedtrykt, ſom flere have foreſtillet ſig. Det var ſaa langt fra, at Forandringen kunde føles ſom et Tab af Friheden, at den meget mere af den talrigere Deel af Befolkningen maatte føles ſom Afkaſtelſen af et utaaleligt Aag. Man ſporer heller ikke at Folkelivet nu blev mattere, eller videnſkabelig Sands og Liv paa Øen ringere end hidtil, uden for ſaa vidt man maa erkjende, at Islændingernes egentlige originale Forfatterperiode og Skaldekunſtens Blomſtringstid var forbi. Men dette var den allerede længe før Underkaſtelſen under Norge, og de politiſke Begivenheder havde intet dermed at ſkaffe, men ſnarere de kirkelige Forhold og Tidsaanden i det hele taget, der, berørt af hine, der, ſom i Norge, tog en anden Retning, og vendte ſig fra det originale og nationale mod det laante og fremmede. Vi ville nedenfor nærmere komme til at omhandle denne Sag, hvor vi tale om de literære Forhold; her forlade vi for det førſte de islandſke Begivenheder, for at berette om de lignende, og ligeledes med Held kronede Beſtræbelſer, ſom Kong Haakon gjorde for at faa den lille Coloni paa Grønland til at underkaſte ſig hans Herredømme.