Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/388

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
374
Haakon Haakonsſøn.

thinget, ligeſom Nordlændingernes og de andre Sønderlændingers Underkaſtelſe Aaret forud, eller ogſaa paa Thingſkaale. Altſaa havde nu hele Sønder-

    midlertidigt Forlig, ifølge hvilket Thord ſkulde tilbringe den følgende Vinter hos Gisſur, hvoraf der dog.intet blev, hvorimod Ingebjørg Sturlasſøns Bryllup ſtod ſenere, to Dage før Martinsmesſe, paa Stad hos Gisſur, der ved denne Lejlighed gjorde Sturla til Lendermand og lovede ham Borgarfjorden. Derpaa heder det i Cap. 9, at Gisſur, anden Sommer han opholdt ſig paa Stad, altſaa 1260 (han havde boſat ſig der Vaaren 1259) havde Møde paa Thingſkaale med Rangæingerne, der nu ſvore ham og Kongen Troſkabseed, hvorefter Thord Andresſøn fulgte med ham nordefter og tilbragte den følgende Vinter hos ham. Det ſamme, lige fra Gisſurs Ankomſt til Landet, indtil Rangæingernes Troſkabseed, gjentages i Cap. 20 og 21, og umiddelbart derefter fortælles der at Hallvard Guldſko kom ud det næſte Aar: altſaa er det aabenbart, at hiint Møde paa Thingſkaale og Rangæingernes Troſkabseed henføres til 1260. Annalerne have ogſaa for 1259: „Gisſur plyndrede paa Rangaarvalle“, og for 1260 omtale de. Modet paa Thingſkaale ſaavel ſom Rangæingernes Troſkabseed. Men nu fortælles der i Sturl. Saga Cap. 22—25 om nogle Affærer mellem Gisſur og Thord Andresſøn, ſom endte med dennes Tilfangetagelſe og Henrettelſe 27de Sept. 1264. At Aarstallet er rigtigt, ſees deels af Annalerne, deels deraf, at Sagaen ſelv ſiger at Henrettelſesdagen var en Løverdag, hvilket kun pasſer paa 1264. Men Capitlet begynder med at Thord „reed fra Thinget øſter over Aaerne“, efter at have ſkilts fra Gisſur „nok ſaa anſtændigt paa Thinget“, og at han reed hjem til ſin Gaard Valle, „hvor der dog nu var ſmaat imod før-“. Dette ſynes dog virkelig at hentyde paa, at Thord havde været længe hjemmefra, men derimod ſammen med Gisſur; og heraf maatte man altſaa ſlutte, at Gisſur juſt nu lod ham drage bort efter at have haft ham hos ſig om Vinteren, med andre Ord, at hiint Vinterophold var fra 1263 til 1264, ikke fra 1260 til 1261. Men var det altſaa i 1263, at Thord fulgte hjem med Gisſur, ſaa bliver det ogſaa i dette Aar, at Rangæingerne ſvore Gisſur og Kongen Troſkabseed, og da vi nu virkelig af Annalerne erfare, at en ſaadan Eed blev ſvoren 1263, ſynes det unegteligt rimeligere at antage, at dette er den ſamme Eedsaflæggelſe, ſom ogſaa ovenfor omtales, end at lade Rangæingerne to Gange ſværge Troſkabseed, engang i 1260, en anden Gang i 1263, hvilket jo ellers bliver nødvendigt. Det er ogſaa at lægge Merke til, at man ikke egentlig ſeer nogen videre Spor eller Følge af deres foregivne tidligere Troſkabseed i 1260: der tales ikke mere derom, og derimod ſeer det i 1262 og 1263 ud ſom om de aldrig før havde indladt ſig paa noget ſaadant. Da Sturlungaſagas Text paa dette Sted er meget forvirret, kunde det nok være muligt, at en Begivenhed fra 1263 urigtigt er henført til 1260. Annalernes Maade at omtale Sagen paa i 1260 viſer tydeligt, at Sturl. Sagas Ord her ere udſkrevne; de give altſaa her ikke noget uafhængigt Vidnesbyrd. Derimod ſeer man tydeligt nok, at den førſte Fejde med Rangæingerne og Ingebjørgs Giftermaal ſkede i 1259: under Forudſætning af, at Rangæingernes Forlig er at flytte ned til 1263, maa der altſaa i Mellemtiden have været en langvarig Spænding mellem Gisſur og Oddefolkene. Dette er l ſig ſelv ikke ſaa uſandſynligt. At Gisſur intet raſkt Skridt foretog, kunde forklares deraf, at de norſke Udſendinger gave ham andet at tænke paa. Men hvor rimelig den her opſtillede Gisning end forekommer os, have vi dog ej vovet at optage den mod Sagaens og Annalernes udtrykkelige Ord.