Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/387

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
373
1263. Islandſke Begivenheder. Abbed Brand Biſkop i Hole.

blev venligt modtagen af Erkebiſkoppen, og tilbragte Vinteren deels hos ham deels hos Kongen; om Vaaren, i Faſten, havde Erkebiſkoppen en Samtale med Chorsbrødrene i Chriſtkirken, og kom overeens med dem om at Brand ſkulde vælges, hvilket ogſaa ſamme Dag ſkede, ligeſom ogſaa Kongerne, der den Vinter opholdt ſig i Throndhjem, bekræftede Valget. Brand var den førſte Islænding, hvem ſiden Gudmunds Tid en islandſk Biſkopsſtol var betroet, men han havde allerede, baade ſom Abbed og ſom Beſtyrer af Skaalholts Biſkopsſtol, ſaa utvetydigt lagt ſin Iver for de norſke Interesſer for Dagen, at man her uden Fare kunde afvige fra den ellers vedtagne Politik. Han indviedes den 4de Marts ſamtidigt med den før omtalte Gilbert, der nys var kommen tilbage fra Curien med Pavens Befaling, at han ſkulde udvælges til Biſkop i Hamar, ſaaledes ſom det i det følgende nærmere ſkal berettes[1]. Biſkop Peter i Bergen og Biſkop Thorgils i Stavanger asſiſterede ved Indvielſen. Samme Aar vendte Brand tilbage til Island, ſandſynligviis før Althinget, ligeſom det ogſaa maa antages, at Hallvard Guldſko fremdeles var i Følge med ham: i alle Fald ſendtes hun ud ſtrax efter, for at fuldføre ſit Verk, og bringe de øvrige Dele af Landet til Underkaſtelſe, hvilket ogſaa ganſke lykkedes ham.

Disſe Slutnings-Forhandlinger om Erkjendelſen af den norſke Konges Højhed ere i de forhaandenværende Kilder kun mangelagtigt fortalte, ſaa at man maa gjette ſig til meget. Uagtet de ikke naaede ſin Fuldendelſe førend efter Kong Haakons Død, ville vi dog omtale dem her, for at kunne berette dette vigtige Anliggende i ſin Heelhed uden at afvende Traaden. Aarſagen, hvorfor Oddeverjerne ikke indfandt ſig til Thinget i 1262 efter Løfte, ſynes at bade været en paany indtruffen Spænding mellem dem, i Særdeleshed Andresſønnerne, og Gisſur, hvilket vel og bevægede Gisſur til, efter Thinget 1262 endnu at bolde ſin ſtore Flok ſamlet i Laugardal, ſom det ovenfor er berettet. Men alligevel fik man nu, rimeligviis ved Biſkop Brands Hjelp, Oddeverjerne bragte til at følge Nordlændingernes og Veſtfjordingernes Exempel og aflægge Underkaſtelſes-Eden til Kong Haakon for deres Deel af Sønderlandet, eller Diſtrictet øſtenfor Thjorsaa[2]. Sandſynligviis ſkede dette paa Al-

  1. Sturl. Saga, X. 27. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 315.
  2. Annalerne, ved 1263. Vi have her og i det Foregaaende med Henſyn til denne og den foregaaende Eedsaflæggelſe fulgt Sturl. Saga og Annalerne, fordi de, ſaaledes ſom vi nu have dem for os, ſaa beſtemt ordne Begivenhederne paa denne Maade, at man ikke egenmægtigt tør afvige derfra. I Sturl. Saga, X. 7, 8, tales der førſt om, hvorledes Thord Andresſøn om Sommeren 1259 oplagde Raad mod Gisſurs Liv, men forgjeves, og hvorledes Gisſur derpaa, ſom ovenfor berettet, drog med en ſtor Skare, underſtøttet af Sturla Thordsſøn, til Rangaarvalle, ſom han herjede, indtil der ſtiftedes