Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/386

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
372
Haakon Haakonsſøn.

Thinget ſyd til Laugardal, idet han endnu i nogen Tid holdt Flokken ſammen, rimeligviis af Frygt for Oddeverjerne. Men Biſkoppen, Hallvard og Ravn begave ſig til Borgarfjorden, hvor de havde et Møde med Veſtfjordingerne paa Tveraa- eller Thingnes-Thing, og hvor disſe nu aflagde den ſamme Eed, ſom de ſkulde have aflagt paa Thorsnes-Thing, og hvis Formular uden al Tvivl var eenslydende med Nordlændingernes og Sønderlændingernes. Om de allerede forhen vare ſammenkaldte, eller førſt ſammenkaldtes efter at Høvdingerne havde forladt Althinget, erfares lige ſaa lidet, ſom hvorfor der ej blev noget af Eedsaflæggelſen paa Thorsnes-Thing. Maaſkee Aarſagen hertil, naar det kommer til Stykket, kun har været den, at Ravn og Hallvard have fundet det mere betryggende at kalde dem til Thingnesthing i Borgarfjorden, hvorfra der ej var faa langt til Althinget, og lade dem ſamle ſig der, netop under Althingstiden, for at have dem faa meget nærmere ved Haanden, om noget ſkulde komme paa, og at ſaaledes Hallvards Truſel paa Althinget dog enda ej var faa ganſke uden Grund. Men alligevel bliver det vanſkeligt at begribe„ hvorfor de da ikke lige faa godt lode dem ſamle ſig paa Althinget ſelv, og aflægge Eden i Forening med de øvrige. Men viſt er det, at Veſtfjordingerne her paa Thingnes-Thing gik, ſom det heder, under ſamme Eder ſom de andre. Eden aflagdes førſt af Formændene, Ravn, Sighvat Bødvarsſøn, Sturla Thordsſøn, Einar Thorvaldsſøn og Vigfus Gunnſteinsſøn, og tre Bønder med hver af dem; lige ſaa og af tre Bønder paa Borgarfjordingernes Vegne[1].

Altſaa havde nu Høvdingerne over alle Hereder paa Island, lige fra den ſaakaldte Helkundeheid nordøſtligſt ved Langenes, mellem Nordlandet og Øſterlandet, til Thjorsaa paa Sønderlandet, hyldet Kong Haakon. Strax efter forlod Hallvard Guldſko Landet, ledſaget af Sighvat Bødvarsſøn og Sturla, Ravns Søn; han traf Kongen i Bergen, og uagtet han ej kunde bringe Efterretningen om Islands fuldkomne Underkaſtelſe, havde han dog i et eneſte Aar udrettet faa meget, at man ej længer kunde være i Tvivl om, at det egentlige Maal med det førſte vilde blive naaet; Kongen bevidnede ham derfor ogſaa ſin bedſte Tak. Ligeledes tog han ſærdeles venligt mod Thorgils’s Broder Sighvat, gjorde ham til ſin Hirdmand, og viſte ham megen Hæder. I Følge med Hallvard var ogſaa Abbed Brand, efter hvilken Erkebiſkop Einar havde ſendt Bud. Det var nemlig hans Henſigt at overdrage ham den ſiden Biſkop Henriks Død ledigt ſtaaende Biſkopsſtol i Hole. Brand begav ſig ſtrax til Throndhjem,

  1. Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 311. Sturl. Saga, X, 11, 21, 26. Isl. Annaler.