synes at have tiltraadt sin Rejse i Marts eller April Maaned 1247[1], og begav sig først til England, hvor han landede i Dover. Førend han betraadte engelsk Bund maatte han dog, som den samtidige og vel underrettede Matthæus af Paris fortæller[2], aflægge Ed paa at han ej var kommen før at tilføje Kongen eller Riget eller Kirken nogen Skade, men alene skulde rejse fra Dover til Lynn, den Søhavn, hvorfra der i den Tid gik flest Skibe til Norge, og med første gunstige Vind rejse videre. „Thi“, heder det, „Legaterne, som overhoved alle pavelige Sendebud, pleje altid at udarme de Lande, som de gjennemrejse, eller paa andre Maader at forurolige dem“. Alligevel tog Kongen nok saa naadigt imod Cardinalen, og gav ham Foræringer, da han, efter først at have faaet Tilladelse til at lande, gjorde ham sin Opvartning. Cardinalen skyndte sig virkelig til Lynn. Men i Stedet for at rejse strax derfra, forblev han der i tre Maaneder, sandsynligviis dog kun fordi det medtog saa lang Tid at faa indrettet endeel særegne Kahytter og andre Bekvemmeligheder i det Skib, der skulde føre ham: Luxus-Artikler, som paa den Tid endnu vare heel usædvanlige, og betragtedes med megen Forundring. Disse tre Maaneder benyttede han paa det bedste til at indsamle alle Slags Pengegaver, idet han sendte hemmelige Tiggerbud til Biskopper, Abbeder og Priorer, saa at han i alt fik skrabet henved 4000 Mk. Sølv sammen. Han handlede her ganske efter det ham paalagte Hverv, men Matthæus af Paris, skjønt selv Klostergejstlig, taler dog derom med kjendelig Uvilje, og blandt andet ytrer han, at Villjam „ikke kunde tilbageholde den Romerne medfødde Begjærlighed, men for nogenledes at bedække Alt med Hellighedens Kaabe, holdt hyppige Prædikener til Folket“. Da han skulde rejse, og allerede var gaaet ombord i sit vel indrettede og med meget Korn og mange Viinfade ladede Skib, lod han en Dominicanermunk holde Messe ombord paa dette, „medens Mængden beundrede Skibets bekvemme Indretning, hvis Mage man ikke før havde seet, og som mindede om Noahs Ark“[3]. „Og da en gunstig Vind just blæste op, gav han England og
- ↑ Naar Mabillon i Vetera Analecta S. 485 (se Suhm X. 42) henfører et Brev, Villjam skriver til Chartreur-Prioren, i hvilket han omtaler sin nær forestaaende Norgesrejse, til 29de Novbr. 1244, da er dette urigtigt, og Brevet at henføre til s. D. 1246, thi før October 1246 var der ikke Tale om Villjams Sendelse til Norge, og i Nov. 1244 var Villjam i Preussen.
- ↑ Matth. Paris. S. 490. Her nævnes foruden Norge og Sverige ogsaa Danmark som et af de Lande, hvortil han havde Beskikkelse. Dette er dog vistnok kun en Uagtsomhedsfejl, bevirket af den Omstændighed, at Legaten paa Tilbagevejen rejste gjennem Danmark.
- ↑ Skibet, en engelsk Snekke (Haakon Haakonssøns Saga Cap. 249) havde ifølge Matth. Paris. diverticula et tristegas, cameras et conclavia, quæ speciali-
