Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/38

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
24
Haakon Haakonsſøn.

ſynes at have tiltraadt ſin Rejſe i Marts eller April Maaned 1247[1], og begav ſig førſt til England, hvor han landede i Dover. Førend han betraadte engelſk Bund maatte han dog, ſom den ſamtidige og vel underrettede Matthæus af Paris fortæller[2], aflægge Ed paa at han ej var kommen før at tilføje Kongen eller Riget eller Kirken nogen Skade, men alene ſkulde rejſe fra Dover til Lynn, den Søhavn, hvorfra der i den Tid gik fleſt Skibe til Norge, og med førſte gunſtige Vind rejſe videre. „Thi“, heder det, „Legaterne, ſom overhoved alle pavelige Sendebud, pleje altid at udarme de Lande, ſom de gjennemrejſe, eller paa andre Maader at forurolige dem“. Alligevel tog Kongen nok ſaa naadigt imod Cardinalen, og gav ham Foræringer, da han, efter førſt at have faaet Tilladelſe til at lande, gjorde ham ſin Opvartning. Cardinalen ſkyndte ſig virkelig til Lynn. Men i Stedet for at rejſe ſtrax derfra, forblev han der i tre Maaneder, ſandſynligviis dog kun fordi det medtog ſaa lang Tid at faa indrettet endeel ſæregne Kahytter og andre Bekvemmeligheder i det Skib, der ſkulde føre ham: Luxus-Artikler, ſom paa den Tid endnu vare heel uſædvanlige, og betragtedes med megen Forundring. Disſe tre Maaneder benyttede han paa det bedſte til at indſamle alle Slags Pengegaver, idet han ſendte hemmelige Tiggerbud til Biſkopper, Abbeder og Priorer, ſaa at han i alt fik ſkrabet henved 4000 Mk. Sølv ſammen. Han handlede her ganſke efter det ham paalagte Hverv, men Matthæus af Paris, ſkjønt ſelv Kloſtergejſtlig, taler dog derom med kjendelig Uvilje, og blandt andet ytrer han, at Villjam „ikke kunde tilbageholde den Romerne medfødde Begjærlighed, men for nogenledes at bedække Alt med Hellighedens Kaabe, holdt hyppige Prædikener til Folket“. Da han ſkulde rejſe, og allerede var gaaet ombord i ſit vel indrettede og med meget Korn og mange Viinfade ladede Skib, lod han en Dominicanermunk holde Mesſe ombord paa dette, „medens Mængden beundrede Skibets bekvemme Indretning, hvis Mage man ikke før havde ſeet, og ſom mindede om Noahs Ark“[3]. „Og da en gunſtig Vind juſt blæſte op, gav han England og

  1. Naar Mabillon i Vetera Analecta S. 485 (ſe Suhm X. 42) henfører et Brev, Villjam ſkriver til Chartreur-Prioren, i hvilket han omtaler ſin nær foreſtaaende Norgesrejſe, til 29de Novbr. 1244, da er dette urigtigt, og Brevet at henføre til ſ. D. 1246, thi før October 1246 var der ikke Tale om Villjams Sendelſe til Norge, og i Nov. 1244 var Villjam i Preusſen.
  2. Matth. Pariſ. S. 490. Her nævnes foruden Norge og Sverige ogſaa Danmark ſom et af de Lande, hvortil han havde Beſkikkelſe. Dette er dog viſtnok kun en Uagtſomhedsfejl, bevirket af den Omſtændighed, at Legaten paa Tilbagevejen rejſte gjennem Danmark.
  3. Skibet, en engelſk Snekke (Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 249) havde ifølge Matth. Pariſ. diverticula et tristegas, cameras et conclavia, quæ speciali-