Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/373

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
359
1258. Islandſke Begivenheder. Gisſur kommer ſom Jarl til Island.

meligviis formedelſt Storm eller Modvind, Suderøerne, og tilbragte der nogen Tid[1]; ſiden fortſatte han Rejſen, og ankom ſeenhøſtes til Ørebakke. Paa Overrejſen ſkal han ſelv have foreſtaaet Sejladſen eller beſtemt Kurſen. Hvad Virkning Efterretningen om hans Ophøjelſe til Jarl gjorde paa Islændingerne, ſiges ikke: de: ſtaar kun, at hans Frænder og Venner bleve glade ved at faa ham tilbage efter fire Aars Forløb. Overraſkende maa den dog upaatvivleligt have været for dem. Da det var ſaa ſeent paa Aaret, begav han ſig ikke for det førſte til Nordlandet, men opſlog ſin Bolig paa Kaldadarnes, hvor han nu ret levede paa en ſtor Fod, overeensſtemmende med ſin nye Værdighed; han havde forberedt ſig dertil ved at føre et ſtort Forraad af Drikkevarer med ſig fra Norge. Allehelgensdag tog han ſig en formelig Hird, ſaaledes ſom det hørte til Jarleværdigheden; tredive Mænd gik ham til Haande, deels ſom Hirdmænd, deels ſom Gjeſter. Han ſparede ikke paa gode Løfter og Overtalelſer, for at vinde fint* Landsmænd for Kongens og ſine egne Interesſer, ja han tillod ſig endog Overdrivelſer og vitterlige Uſandheder. Saaledes ſagde han, at Kongen ej alene havde forundt ham ſtørre Hæder, end nogen anden Mand paa Island, men og hermed forbundet flere andre ſæregne Fordele, nemlig at denne Titel ikke ſkulde medføre nogen Bekoſtning og at ingen Skat for dens Sags Skyld ſkulde blive Landet paalagt(ligeledes, at de, der gik ham til Haande ſom Hirdmænd, Gjeſter eller Skutilſveiner, ſkulde nyde den ſamme Titel hos Kong Haakon i Norge. Derved lode virkelig flere anſeede Mænd, der maaſkee ellers havde holdt ſig tilbage, ſig bevæge til at gaa ham til Haande og ſværge Kongen Troſkabseed. Den følgende Vaar begav han ſig til Nordlandet, førſt til Skagafjorden, hvor han fandt den bedſte Modtagelſe, derfra til Eyjafjorden, hvor Abbed Eyjulf gjorde en Vejtſle for ham, og hvor han ligeledes uden nogen Modſtand ſynes at være bleven anerkjendt ſom Herre. Han kjøbte Gaarden Stad af Paal Kolbeinsſøn, og Skagfjordingerne enedes paa Vaarthinget om, at enhver, der ſvarede Thingfarekjøb, ſkulde yde ham et voxent Faar i Saudetold, for, ſom det heed, at hjelpe ham til at ſætte Bo.

Gisſur tænkte førſt og fremſt paa at befæſte ſin egen Magt, og heri havde han viſtnok Ret, for ſaa vidt ſom han ikke godt kunde udrette noget for Kongen, førend han ſelv havde ſikret ſig den fornødne Myndighed. Kun varede det, ſom Kongen ſenere fandt, alt for længe, førend han blev færdig med ſine egne Anliggender og kunde begynde at røgte Kongens. Førſt og fremſt var det ham om at gjøre, ganſke at blive Herre paa

  1. I Sturl. Saga, 20 ſtaar der, urigtigt, at Gisſur tilbragte Vintren paa Syderøerne og ej tom til Island førend Sommeren efter. Annalerne, og andre Steder i Sagaen ſelv, viſe nokſom at han kom til Island 1258.