Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/372

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
358
Haakon Haakonsſøn.

han allerede paa det nærmeſte var Herre over Sønderlandet, ſaa at den Oppoſition, der hidtil udgik her mod Kongens Interesſer fra hans Venner, derved ganſke antoges at ville ophøre. Der vilde kun blive Tale om, med det Gode eller med Magt at vinde Ravn og Sturla paa Veſterlandet, og hvad Øſtfjordene angaar, der hidtil formedelſt deres afſides Beliggenhed ikke havde taget Deel i de almindelige Fejder og øvrige politiſke Begivenheder, kunde man vel være temmelig ſikker paa at de vilde følge efter, naar de øvrige Fjerdinger havde underkaſtet ſig. Her var desuden Thorvard Thorarinsſøn, med hvem man nok paa en eller anden Maade kunde haabe at blive færdig, førſt og fremſt fordi han ved Drabet paa Kongens Hirdmænd Thorgils og Berg efter den nys omtalte Synsmaade ſkyldte Kongen Erſtatning, men dernæſt vel ogſaa fordi hans Slægtſkab med Abbed Brand kunde give Haab om at han ej vilde blive ganſke umedgjørlig. Det var i Bergen, at Kongen udnævnte Gisſur til Jarl, idet han overdrog ham Sønderlandet, Nordfjerdingen og Borgarfjorden, imod at Gisſur overtog den nys omtalte Forpligtelſe, at ſtifte Fred i Landet, og faa alle Indbyggerne til at erklære ſig ſkatſkyldige. Dog forſtod det ſig vel af ſig ſelv, at hvis dette lykkedes ham, ſkulde hans Raadighed udſtrækkes til hele Øen: mindre Herredømme end dette, naar Øen førſt var kommen under Kongen, var neppe pasſende for en Jarl, og Udſigten dertil maatte desuden være den væſentligſte Spore for Gisſur til at viſe ſig ivrig i Udførelſen af ſit Hverv. Gisſur pralede af, at det ej ſkulde være ham vanſkeligt at ſætte Kongens Vilje igjennem. Kongen overlod ſig dog ikke til alt for ſangvinſke Forhaabninger i dette Stykke, og havde desuden lært de islandſke Høvdingers Herſkeſyge og Uſtadighed for nøje at kjende, til at han ubetinget ſkulde ſtole paa Gisſur. Han ſtillede ved hans Side, for at controllere ham, en af ſine Hirdmænd, ved Navn Thoralde hvite, og ſendte desuden endnu ſamme Aar, ſaavel ſom de følgende, andre paalidelige Mænd ud til Øen med forſkjellige Skibe, for at holde Øje med ham, og iagttage, hvorledes han udførte ſit Hverv. For øvrigt viſte Kongen Gisſur i det Ydre den ſtørſte Hæder. Han ſkjenkede ham ſtore Gaver, ſatte ham i Højſædet hos ſig, lod ſine Skutilſvende ſkjenke for ham aldeles ſom for ſig ſelv, og gav ham et Merke eller Banner og en Ludr, til Tegn paa hans fyrſtelige Værdighed. Kongen har viſtnok ønſket at Gisſur ſkulde optræde med ſaa megen Bram ſom muligt, for at Islændingerne kunde vænne ſig til at ſee Fyrſtehof iblandt ſig, og derved end mere blive fortrolige med Monarchiets Attributer.[1]

Gisſur havde en lang Overrejſe til Island. Han anløb førſt, ri-

  1. Haakon Haakonsſøns Saga, Cap. 297. Sturl. Saga, X. 1. 20. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av den trykte originalen nøyaktig hva denne fotnoten henviser til.]