Side:Det norske Folks Historie 1-4-1.djvu/371

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
357
1258. Islandſke Begivenheder. Gisſur Thorvaldsſøn ophøies til Jarl.

vere, og navnlig med Biſkop Henrik, beſtemte ſig til del merkelige Skridt, at ſende Gisſur Thorvaldsſøn til Island med Titel af Jarl. Han havde, ſom man tydeligt kan ſee, perſonlig Yndeſt for Gisſur, og regnede ham ſom ſin Frænde[1]; Gisſur havde ledſaget ham baade paa Toget til Halland i 1256 og paa det ſtore Tog til Kjøbenhavn i 1257, hvilket han endog forherligede i et Kvad, og efter Thord Kakales Død 1256 havde Kongen ſiges der, viiſt ham end ſtørre Hæder end før. Men hans Udnævnelſe til Jarl kan alligevel ikke ganſke betragtes ſom en Belønning for udviſte Tjeneſter eller kun ſom et Tegn paa kongelig Yndeſt: Kongen tænkte aabenbart derved at benytte ſig af Gisſurs Forfængelighed til at knytte ham faſtere til ſig, idet hans Charakteer af kongelig Statholder og Agent derved blev aldeles notoriſk og iøjnefaldende, ſaa at Islændingerne ſelv vidſte, hvad hans Erende var, og hvad de af ham kunde vente ſig, medens han da ſelv paa ſin Side ikke godt kunde træde tilbage og give ſig Mine af at ville opretholde Øens Uafhængighed; thi til et ſaadant Skridt maatte Broen nu for ham ganſke betragtes ſom afkaſtet. Det merkeligſte ved denne Jarle-Udnævnelſe er dog dette, at Kongen og hans Raadgivere nu anſaa Tiden moden til en ſaadan Forføjning. De maa nu bane anſeet Underkaſtelſes-Sagen ſaa vidt fremmet, og Kongens Myndighed ſaa vidt anerkjendt paa Øen, at en virkelig Generalſtatholder med Jarletitel kunde ſendes derhen, uden at man vilde finde det utidigt og latterligt, og man regnede ſaaledes allerede Island i Skatlandenes Tal, ligeſom Orknøerne. Imidlertid var dog aabenbart den Stilling, Kongen havde tiltænkt Gisſur, langt anderledes end den, Orknø-Jarlerne indtoge. Disſe vare virkelige Lensfyrſter, i uvis Beſtyrelſe af Lenet Kongen ikke blandede ſig. Gisſur ſkulde førſt og fremſt ſøge at ſtifte Fred i Landet, og bringe alle Bønderne til at vedtage at yde Kongen Skat; men, naar dette var ſkeet, ſkulde han viſtnok kun herſke i Kongens Navn og paa hans Vegne oppebære Skatterne, dog ikke ſom Vaſal paa Livstid, end mindre arveligt, men kun ſom en Statholder, der kunde controlleres og naar ſom helſt tilbagekaldes, altſaa paa det nærmeſte ſaaledes ſom Sysſelmændene i Norge, der vel ogſaa paa en vis Maade vare forlenede med deres Syſler, men langtfra ſaaledes ſom virkelige Vaſaller[2]. Naar Kongen vilde udnævne en Jarl til Island, kunde Valget ikke godt falde paa nogen anden end Gisſur, hvis tidligere Forbindelſe paa Nordlandet nu maatte kunne ſkaffe ham en lige ſaa let Anerkjendelſe der, ſom forhen, medens

  1. Gisſur var nemlig, ſom Slægttavlen i forr. B. No 11 viſer, Datterdatterſøn af Jon Loftsſøn.
  2. I Hirdſkraa Cap. 15 omtales og de Betingelſer, under hvilke den islandſke Jarl udnævntes, ſom forſkjellige fra dem, Orknø-Jarlerne vare underkaſtede.